Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32 BERING LIISBERG II
Rom, denne mærkelige By, hvor en Præst sad inde med Kongemagt,
og om hvilken der højt mod Nord gik mange og sære Frasagn.
De styrede imidlertid ikke sydligt nok, men kom ind i Spezzia-
bugten og gjorde Land ved Pisa, som de indtog og plyndrede. Der-
fra drog de mod Nord og kom til Luna, som de troede maatte være
Rom, maaske fordi den var saa stærkt befæstet, at den modstod deres
Anfald. Ved Hastings bekendte Krigslist at anstille sig som død og
blive baaret ind i en af Byens Kirker, opnaaede Vikingerne at faa
Byen i deres Magt. Men stor var deres Skuffelse, da det gik op for
dem, at det alligevel ikke var Rom, de havde faaet i Hænde.
Paa Hjemvejen, hvor de atter havde Kampe at bestaa med Mauri-
tanierne og tog mange Blaamænd til Fange, blev de (861) i Njørva-
Sund, det smalle Sund, Normannernes Navn paa Gibraltarstrædet,
overfaldet af en hæftig Storm, og ikke mindre end fyrretyve Skibe siges
at være gaaet tabt. Men Vikingerne var dog endnu mandstærke nok til
paa Vejen op til Bretagne at gøre Strandhug paa Kysten af Navarra.
Deres Hjemfærd, fortæller en irsk Krønike, som paa en mærkelig
Maade stadfæster den nordiske Saga, blev bestemt ved en Drøm, som
en af Lodbrogssønnerne havde haft, og som gik ud paa, at to af deres
Brødre i Northumberland var bleven dræbt, og at deres Fader svæ-
vede i en stor Fare.
Medens en Del af Flaaden søgte til Irland, hvor man endnu længe
efter kunde se Blaamænd, som var taget til Fange i Mauritanien og
ført som Slaver til Irland ved denne Lejlighed, sejlede Lodbrogs-
sønnerne til Bretagne. Og da de kom her til, hørte de fra Landsmænd,
at Ella atter havde gjort sig til Herre i Northumberland. Han havde
benyttet Regners og hans Sønners Fraværelse til paa ny at rejse sit
Folk og havde haft Held til at tage Regner til Fange og fælde to af
hans Sønner, da han atter vendte sine Vaaben imod ham. Men Kong
Ella fik nu at mærke, at Grisene kunde mere end grynte, da de havde
faaet at vide, hvad Galten havde lidt.
Thi med en mægtig Hær gjorde Lodbrogssønnerne Landgang paa
Northumberland, fangede og dræbte Kong Ella under store Pinsler,
erobrede York (o. 866) og underlagde sig paa ny Landet, der blev
styret som et Kongerige af en af Brødrene, Halvdan.