VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 18. AARH. 383
Societetet indrømmer det saaledes, idet det, efter at være afæsket en
Erklæring, svarer: »ikke desto mindre kan det vel underhaanden være
sket, at en eller anden paa simuleret Maade haver dækket nogle af de
i Krigen begrebne Magters Undersaatters Skibe eller Varer, hvilket og
ventelig har givet Anledning til de mange Opbringelser af de Engelske«.
188. A. Bjørns Værft, nu Wilders Plads, paa Christianshavn.
Paa Bjørns Værft byggedes en Række store Skibe, endog (1741) en Orlogsmand paa 44 Kanoner.
Bjørnen maa ikke tages for bogstavelig, det er en Hentydning til den fortjente Mands Navn.
De betydelige Mængder Sukker, som nu blev indført til Køben-
havn, gik enten i raa eller raffineret Tilstand for en stor Del igen til
Udlandet. Regeringen gjorde meget for at opmuntre Oprettelsen
af Sukkerraffinaderier, blandt andet ved Udførselspræmier og Told-
frihed for visse Materialer, samt ved at de Folk, der deltog i Driften
af saadanne Virksomheder, fritoges for kommunale Byrder.
Under Krigen mellem Frankrig og England var en meget stor Del
af Fragtfarten paa Middelhavet paa danske Hænder. En Konsul i
Genua beretter i 1758, at i nogen Tid var det danske Flag næsten det
eneste, der blev søgt i Middelhavslandene. 1759 gik 400 dansk-norske
Skibe i Middelhavsfart og Fragtfortjenesten for 1755—70 beregnedes