Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

384 ALBERT OLSEN VI til c. 14 Mill. Rdlr. 1764 kunde den danske Gesandt med Rette hævde over for den engelske Konge, at de londonske Købmænds Handel med Spanien under Krigen med Frankrig for en meget stor Del var foregaaet ved Hjælp af Skibe under dansk Flag. Med Syvaarskrigens Ophør indtraadte Forstyrrelser i Handels- forholdene, og de gode Tider forsvandt, idet Krigsaarene Aar hun- dredet igennem var de bedste Aar, medens Fredsaarene var daarligere. Prisniveauet blev betydelig lavere, og der indtraadte hyppige Penge- kriser, der ikke blev mindre ved, at Staten misbrugte den i 1736 op- rettede Bank, saa at der kun fandtes Dækning for en forsvindende Del af de Sedler, der sattes i Omløb. Dette influerede i høj Grad paa vor udenlandske Kredit, og Kursen sank stærkt i Hamborg, der i det 18. Aarhundrede var Danmarks Bankier. Imidlertid lykkedes det i Mid- ten af Tresserne Baron Schimmelmann at bringe nogenlunde Orden i Pengevæsenet. Schimmelmann gjorde sig store Anstrengelser for at bringe saa meget ud af Handelen som muligt, og søgte navnlig at hjælpe den københavnske Handel frem. Tanken om en Frihavn, der i en noget afdæmpet Form kom frem i Tressernes Slutning, som af- giftsfrit Oplag for alle udenlandske Varer, men under Toldopsyn, var han meget interesseret i. Planen lægges imidlertid hen, men kom atter frem under Struensee, men nu som et rent Frihavnsprojekt. Under Struenseeperioden, efter Bernstorffs Fald, gjordes et mægtigt teore- tisk Reformarbejde i frihandelsvenlig Retning; man forlod ganske de merkantilistiske Principper, som prægede Toldforordningen af 1768. Reformerne, hvoraf mange i sig selv var fornuftige, bragte dog ikke stort andet end Forvirring i Handelsforholdene, tilmed var Aarene 1770 og 1771 daarlige Aar, den økonomiske Status meget .slet, Mid- delhavshandelen saa godt som standset paa Grund af Krig med Algier, hvis Dey havde brudt Traktaten med Danmark under et intetsigende Paaskud, Kompagnierne gik daarligt, et i 1765 oprettet guineisk Kom- pagni gik i Stykker, og Pengevæsenet vaklede. Efter Struensees Fald kom den Guldbergske Periode, hvor foruden Guldberg, Andreas Peter Bernstorff og Schimmelmann var de 'ledende Personligheder, og man svingede tilbage i de gamle merkantilistiske Baner igen. Hvad der særlig præger denne Periode er de store Centraliseringsbestræ-