Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VI^ HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 18. AARH. 385 belser, som blev gjort af Guldberg, for at bringe de store Handels- foretagender under Statsdrift og derved skabe Staten Indtægter og Anseelse. Man kastede sig ligeledes med Iver over Skibsbygning. Da det almindelige Kompagni, under hvilket Handelen paa Nordlan- dene sorterede, blev opløst 1774, forsøgte man at drive en storstilet Hval- og Robbefangst paa Grønland og Spitzbergen, og den islandske grønlandske og finmarkske Handel blev henlagt under Over-Skatte- Direktionens Bestyrelse. Man vilde forsøge at tage Konkurrencen op med Hollændere og Franskmænd, der havde c. 300 Skibe gaaende paa Kabliovfangst under Island, samt med Hollænderne og Hambor- gerne, af hvilke de førstnævnte o. 1772—74 aarlig havde c. 130 Skibe paa Hvalfangst under Grønland og Spitzbergen, de sidstnævnte c. 43 Skibe i samme Fart, medens kun en 12—13 Skibe fra Altona og Glückstadt, »Kongens egne Undersaatter«, deltog i denne Fangst. 1:776 82 sattes 123 Skibe ind, men Resultatet var magert; man fan- gede et Par Hundrede Hvaler, og Foretagendet gav store Tab. Man faar saa ved heldige Operationer af Schimmelmann reddet sig nogen- lunde helskindet ud af dette ikke særlig vellykkede Foretagende. 1781 frigaves Handelen paa Island, medens Handelen paa Grønland vedn blev at være monopoliseret. Handelen paa Vestindien var i Slutningen af Tresserne gaaet be- tydeligt tilbage, fordi Kolonierne en Tid havde haft Tilladelse til at udføre Sukker som Betaling for visse Varer fra Amerika, og det vest- indiske Guvernement havde været meget rundhaandet med at ud- dele Tilladelser til at udføre Sukker mod Indførsel af Varer fra andre Lande end Danmark, vel for en Del fordi Øerne ikke havde faaet til- strækkelige Forsyninger fra Hjemlandet. Der klagedes gentagne Gange fra Grosserersocietetet over dette Forhold, og Regeringen ret- tede sig delvis efter Grosserernes Ønske, mod samtidig at paalægge den københavnske Købmandsstand Forpligtelse til at være forsynet med saadanne Varer, som der var Brug for paa Øerne. Handelen gik da atter betydeligt frem. For at hjælpe det indenlandske Skibsbyg- geri paa Fode, blev det ved en Forordning af 1778 bestemt, at i Vest- indiefarten maatte kun benyttes Defensionsskibe, der var byggede i Danmark-Norge. Dette var til Gene for Handelen, da det var bil- Danmarks Søfart og Søhandel. 25