Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
386 ALBERT OLSEN
ligere at købe Skibene i Udlandet, og Defensionssibe i sig selv var
dyre, fordi de skulde være dybtgaaende, skarpe, fregatriggede Skibe
med Spejl, fast Bak og Skanse. 1777 blev København ene Oplags-
plads for vestindiske Produkter.
1776 udbrød den nordamerikanske Frihedskrig mellem Staterne
og England, og Krigsbegivenhederne skabte igen fine Konjunkturer
for den danske Vestindiefart. 1778 stiftedes et nyt vestindisk Handels-
kompagni som et Aktieselskab med en Kapital af 72 Mill. Rdlr. fordelt
paa 5000 Aktier. Selskabet var selvfølgelig under kongelig Admini-
stration, de 2000 Aktier forbeholdt Finanserne sig til en senere Af-
sætning. Man fik Oplagsfrihed paa alle tilførte Varer, fik forskellige
Toldfriheder og Ret til paa St. Thomas at holde »Entrepot« af alle
Slags europæiske Varer til videre Forhandling. Ydermere søgte man
at lede den nordeuropæiske Kaffehandel over København ved at fri-
tage Kompagniet for at svare Øresundstold af Kaffe. Kompagniet
trivedes godt og gjorde store Forretninger under den nordamerikanske
Frihedskrig; som i den fransk-engelske Kolonialkrig blev St. Thomas
Oplagsplads for de krigsførende Magters Kolonialvarer, der herfra
paa danske Skibe, til Dels over København, førtes til deres Bestemmel-
sessted. Men ved Siden af Kompagniet trivedes de københavnske
Grossereres Privathandel paa Vestindien, idet Konjunkturerne var
saa gunstige, at Kompagniet ikke gjorde dem større Fortræd. 1788
blev Kompagniet overtaget af Staten, der forbeholdt sig store Privi-
legier, medens Handelen dog som hidtil stadig vedblev at være fri,
og under Krigene efter den franske Revolutions Udbrud gik Vest-
indiehandelen atter mægtigt frem, og ikke mindst Privathandelen dreves
med Fordel. Der var nemlig nu i København en virkelig driftig og
initiativrig Købmandsstand, som tillige var i Besiddelse af den i
al Handelsfærd saa nødvendige Kapital; disse Købmænd kunde, trods
den begunstigede Stilling Kompagnierne havde, med Held tage en
Konkurrence op, fordi de ledede deres Foretagender paa en mere
forretningsmæssig Maade end Kompagnierne, som tyngedes af en
bureaukratisk Ledelse, der ikke i den Grad som den private Forret-
ningsmand var i Stand til at gribe hurtigt til, naar en Chance skulde
udnyttes; derfor ser vi nu i Slutningen af Aarhundredet den privat-