Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

386 ALBERT OLSEN ligere at købe Skibene i Udlandet, og Defensionssibe i sig selv var dyre, fordi de skulde være dybtgaaende, skarpe, fregatriggede Skibe med Spejl, fast Bak og Skanse. 1777 blev København ene Oplags- plads for vestindiske Produkter. 1776 udbrød den nordamerikanske Frihedskrig mellem Staterne og England, og Krigsbegivenhederne skabte igen fine Konjunkturer for den danske Vestindiefart. 1778 stiftedes et nyt vestindisk Handels- kompagni som et Aktieselskab med en Kapital af 72 Mill. Rdlr. fordelt paa 5000 Aktier. Selskabet var selvfølgelig under kongelig Admini- stration, de 2000 Aktier forbeholdt Finanserne sig til en senere Af- sætning. Man fik Oplagsfrihed paa alle tilførte Varer, fik forskellige Toldfriheder og Ret til paa St. Thomas at holde »Entrepot« af alle Slags europæiske Varer til videre Forhandling. Ydermere søgte man at lede den nordeuropæiske Kaffehandel over København ved at fri- tage Kompagniet for at svare Øresundstold af Kaffe. Kompagniet trivedes godt og gjorde store Forretninger under den nordamerikanske Frihedskrig; som i den fransk-engelske Kolonialkrig blev St. Thomas Oplagsplads for de krigsførende Magters Kolonialvarer, der herfra paa danske Skibe, til Dels over København, førtes til deres Bestemmel- sessted. Men ved Siden af Kompagniet trivedes de københavnske Grossereres Privathandel paa Vestindien, idet Konjunkturerne var saa gunstige, at Kompagniet ikke gjorde dem større Fortræd. 1788 blev Kompagniet overtaget af Staten, der forbeholdt sig store Privi- legier, medens Handelen dog som hidtil stadig vedblev at være fri, og under Krigene efter den franske Revolutions Udbrud gik Vest- indiehandelen atter mægtigt frem, og ikke mindst Privathandelen dreves med Fordel. Der var nemlig nu i København en virkelig driftig og initiativrig Købmandsstand, som tillige var i Besiddelse af den i al Handelsfærd saa nødvendige Kapital; disse Købmænd kunde, trods den begunstigede Stilling Kompagnierne havde, med Held tage en Konkurrence op, fordi de ledede deres Foretagender paa en mere forretningsmæssig Maade end Kompagnierne, som tyngedes af en bureaukratisk Ledelse, der ikke i den Grad som den private Forret- ningsmand var i Stand til at gribe hurtigt til, naar en Chance skulde udnyttes; derfor ser vi nu i Slutningen af Aarhundredet den privat-