189. Andr. Peter Bernstorff (1735—1797).
Fra Werner: Børsen.
^HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 18. AARH. 387
Økonomiske Drift vinde frem paa Bekostning äf den monopoliserede
Statsdrift. Det Opsving, som var sket i Tiden efter 1756, skyldtes et
ammenspil af flere forskellige Faktorer; som saadanne nævnes 1784
af en anset Handelsmand de Coninck 1) Regeringens kloge Handels-
politik, 2) de gode Konjunkturer, som Søkrigene bragte dansk Sø-
fart og Handel, samt 3) de
danske Købmænds Lyst til at
vove og Evne til at vinde.
I den nordamerikanske Fri-
hedskrig inddroges flere Mag-
ter foruden de oprindelig to
implicerede, Staterne og Eng-
land. 1778 slutter Frankrig sig
til Englands Fjender, 1779 dra-
ges Spanien med ind i Krigen,
1780 Holland. Dermed var de
store europæiske Sømagter,
hvis Koffardiflaader havde haft
den største Del af Verdens-
omsætningen, tildels lammede
ved den gensidige Kapervirk-
somhed, de krigsførende Mag-
ter udfoldede. Dette skabte
gode Konjunkturer for det
neutrale Danmark, idet vi fik
en stor Del af de udenlandske
Tilførsler, som de krigsførende Magter før havde haft i Hænde. Fragt-
farten var selvfølgelig under saadanne Forhold overordentlig løn-
nende, fordi Efterspørgselen var saa overmaade stor i Forhold til det
Antal Skibsrum, som kunde stilles til øjeblikkelig Raadighed. Og at
der var nok gøre, er indlysende. Først var der den Fragtfart
mellem de ikke-krigsførende Lande, som før var blevet besørget af
de krigsførende Magter, dernæst kom Forsyningen af de krigsførende
Lande med vore egne Produkter: Flæsk, Smør, Korn, Træ etc., samt
endelig de krigsførende Magters egen Handel. Forholdet fremtræ-
25