Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD 1 18. AARH. 393 politik, der særlig havde til Formaal at skaffe Landet Penge og frem- hjælps den indenlandske Industri, blev i Slutningen af Halvfemserne afløst af en næsten lige modsat rettet Toldpolitik, saaledes at Handels- friheden tiltog i meget betydeligt Omfang, idet de fleste Ind- og Ud- førselsforbud ophævedes. Skibsafgifterne omreguleredes, de saakaldte Lastepenge indførtes; de skulde erlægges med 8—12 ß pr. Læst for Skibe mellem København og indenrigske Toldsteder, med indtil 48 ß pr. Læst for Skibe i udenrigsk Fart. Forordningen til Fremme af dansk Skibsbyggeri vedblev at bestaa; Forordningen af 20. April 1796 fastsætter en Afgift af 10 Rdlr. pr. Kommer- celæst for alle fremmede Skibe, købt af konge- lige Undersaatter og sat i Fart som inden- landske Skibe, hvori indbefattedes Skibe, der tilhørte fremmede Magters Undersaatter og af dem blev medbragt, naar de nedsatte sig som Borgere i de kongelige Lande. Handelen paa Ostindien blev 1797 ordnet saaledes, at alle kongelige Undersaatter maatte udrede Skibe paa Ostindien, naar de ansøgte om Pas dertil. Men alle fra Ostindien kom- mende Varer skulde losses i København. igi. I. L. Zinn (1734—1802). Grosserer i København. Fra Werner: Børsen. Fremmede maatte paa deres Skibe indføre ostindiske Varer til Køben- havn paa samme Betingelser som de indenlandske Redere. Derimod beholdt det asiatiske Kompagni stadig Eneretten til at indføre kine- siske Varer. København beholdt sin Stilling som ene Oplagsplads under hele Kolonialkrigen indtil 1807. Det i 1726 stiftede kongelige oktroierede Søassurancekompagni havde vokset sig stort i første Halvdel af Aarhundredet, støttet af Re- geringen, der for at gribe ind over for Sørøverstaterne i Tilfælde af Opbringelse, forlangte Skibet assureret, da ellers intet blev foretaget. Men under Handelsopsvinget slog Kompagniet ikke længere til, par- tikulære Assurandører dukkede op og gjorde store Forretninger. 1786 stiftedes »de private Assurandører«. Medens Tiden fra 1783—92 overvejende var en Fredstid, med der-