398
ALBERT OLSEN
VI
mark skulde tvinges til at deltage i. Dermed var det i Virkeligheden
forbi med de Tider, hvor der var Mulighed for at bevare Neutraliteten,
nu maatte der tages Parti. Vore Interesser og Sympatier var afgjort for
at slutte os til England, men ved Skæbnens Tilskikkelse havnede vi som
Frankrigs Forbundsfælle og Tilhænger af Kontinentalspærringen. Skyl-
den derfor var absolut hos
193. Niels Ryberg (1725—1804).
Fra Werner: Børsen.
Tid stod endnu tilbage, de Conincks
England, der brutalt og hen-
synsløst overfaldt os i 1807.
Dermed ender »den glim-
rende Handelsperiode«.
For Eftertiden kom den
glimrende Handelsperiode til
at staa i et vist æventyrligt
Skær, og Baggrunden, de
derefter følgende Krigsaar,
der endte med Tabet af
Norge, fremhævede naturligt
Perioden, saa vel som de
derefter kommende, penge-
knappe og fattige Tider gjor-
de det. Og man havde blandt
sig Minder fra hin Tid, som
fremhævede den svundne
Storhed. De store Handels-
fyrsters Palæer fra den gode
Palæ, Erichsens Palæ, den
Ankerske Gaard, Niels Rybergs Palæ etc. Disse Stormænds Navne
og Gerning gik ikke i Glemme; man mindedes deres store Rigdomme
og deres æventyrlige Karriere; mange af dem var begyndt paa bar
Grund med et Par tomme Hænder, og havde svunget sig op ved
Dygtighed og de Fordele, disse Aars Konjunkturer frembød. Flere
af dem var fra Provinsen, f. Eks. Niels Broch, der var fra Randers,
en Del var Tyskere og Hollændere, en Del var Jøder. Det var Folk,
der havde virket med deres Penge dels gennem Kompagnierne, dels