_______
___ ___ ____
VI HANDELS- OG SØF ART SFORHOLD I 18. AARH. 399
som private Skibsredere. Følgende Tabel viser os en Del af Datidens
største Redere og Købmænd:
Agent Duntzfeld __________......... ejede 14 Skibe paa tilsammen 2393 Kml
Købmand Lars Larsen .....
Agent Erichsen
Etatsraad de Coninck _____.....
Købm.Selby & TerBorch..
Købmand Drewsen _______.......
Brygger Kofoed _______
Købmand Hoffmann______......
— Bøggild________
Agent Hviid _________________
14 — - — 1431 —
13 — - — 1422 —
7 — _ — c< I000 —
5 — - — 769 ~
10 — - — 764 —
7 — - — 630 —
8 — - — 595 ~
9 — - — 584 —
8 — - — 514 —
Desuden ejede fjorten andre Købmænd en Skibstonnage mellem
200 og 500 Kml. Ogsaa uden for København nød man godt af Kon-
junkturerne. I Norge finder vi en Stormand som John Collet, der
alene et Aar paa Kornhandel tjente 1/i Mill. Kr., samt Bernt Anker,
der havde 40 Skibe i Søen. Ogsaa Hertugdømmerne kan opvise store
Matadorer i Tiden indtil 1807.
Men med Krigen 1807 føldt ^en hele Storhed sammen. Byen blev
ødelagt ved Bombardementet, Handel og Skibsfart standsedes af Kri-
gen, Købmandsstanden blev derved næsten helt ruineret, og det va-
rede meget længe, inden den kunde rejse sig paa ny. Grunden der-
til var hovedsagelig den, at vor Handel manglede en bredere Basis.
Vi manglede geografiske Betingelser for at blive den store Mellem-
handelsplads, som skulde gøre os det muligt at tage en Konkurrence
op med Hamborg, vi manglede et Landbrug, der effektivt kunde
støtte vor Handel; vi havde da saa godt som intet at kunne give vore
Kolonier og var derved afskaaret fra at drive en virkelig rationel Kolo-
nialpolitik, og sank derfor hurtigt tilbage i en Ubetydelighed, som
virker nedslaaende, men som i og for sig var naturlig for et saa lille
Land som Danmark. Da rolige Forhold indtraadte, maatte vi nødven-
digvis trænges tilbage; naar det skete saa stærkt som det gjorde efter
1814, var det Krigen, som var Skyld heri, de Midler og værdifuldt
Købmandssnille, de gode Tider havde frembragt, gik under denne