4oo G. HORNEMANN VI
til Grunde. Den danske Historiker, Marcus Rubin, har givet følgende
rammende og udmærkede Karakteristik af Tiden: »Det var i Virkelig-
heden en glimrende Handelsperiode, glimrende ved de vide Veje,
den førte Flaget, ved de Rigdomme, det Liv og de Fremskridt, den
bragte. Den hvilede paa Sand, men der var Guld i Sandet. Ulyk-
ken var, at ikke blot Sandet vejredes bort i tykke Skyer, men at ogsaa
det Guld, der var indsamlet, sloges os af Hænderne, og dette var Aar-
sagen til, at da Orkanen var forbi, var der intet at bygge op med paa
fastere Grund. Kun Erindringen — halvt i Sagn — om hine Guld-
graverdage blev tilbage«.
2. Paa det jævne.
a. 1807-1814.
Af de tredive Aar, den florissante Handelsperiode omfatter, var de
sidste ingenlunde de ringeste. Efter Krigens Genudbrud 1803 nød den
dansk-norske Stat i maaske højere Grad end nogen Sinde før For-
delene af at være neutral. Hverken fra fransk eller engelsk Side blev
der lagt vor Handel og Skibsfart synderlige Hindringer i Vejen. Frank-
rig havde for megen Gavn af den neutrale Handel til at ønske at skade
den, og med England havde vi Traktaten af 23. Oktober 1801, der
stillede os overordentlig gunstigt. Elbens og Weserens Spærring 1803
voldte vel navnlig Altona ret betydelige Tab, men til Gengæld gav
den Anledning til den stadig voksende og meget indbringende Mellem-
handel over Tønningen.
Fra 1806 begyndte det dog at se mindre godt ud for os. Søkrigen
blev voldsommere og Overgrebene mod de neutrale flere og flere.
Særlig efter at Napoleon i November 1806 havde underskrevet Dekretet
om Fastlandsspærringen, og efter at England havde foretaget sit Mod-
træk, Udfærdigelsen af den Order in council af Januar 1807, der for-