Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH. 401 bød enhver neutral Fragtfart mellem franske Havne, blev Forholdene ganske utaalelige. Det kom til at staa alle, ikke mindst de ledende, her hjemme, klart, at under det Uvejr, der rasede rundt om os, kunde Danmark umuligt i Længden vente at gaa fri. Alligevel kom det som en Overraskelse, da Lynet endelig slog ned, da den engelske Flaade i Begyndelsen af August 1807 viste sig uden for Sundet, og en engelsk Gesandt samtidig indfandt sig hos Kronprins Frederik i Kiel med Fordring om, at Danmark enten skulde slutte Forbund med England eller give det et til dets Sikkerhed nødvendigt Pant, hvilket Krav se- nere under Forhandlingerne med Regeringsafdelingen i København præciseredes derhen, at den danske Flaade skulde udleveres og for- enes med den engelske. Begivenhedernes videre Forløb er bekendt: Den 16. August gik Englænderne i Land ved Vedbæk, den 2. September om Aftenen begyndte Københavns Bombardement, den 7. s. M. overgav Byen sig, og i den nærmest følgende Tid derefter bortførtes Flaaden. Overfaldet vakte Harme over alt i Europa, — det var en Undta- gelse, naar Gustav IV af Sverige ytrede Glæde over Danmarks Ulykke, ja, selv i England kom Uviljen frem fra Oppositionens Side; især da det blev klart, at om man blot havde holdt sig i Ro, vilde Danmark af sig selv være blevet Englands Forbundsfælle. Endog Canning, der var Ophavsmand til Togtet, og som nu saa, i hvor høj Grad han havde fejlet, ytrede over for den danske Gesandt sin levende Bekla- gelse over det skete. Han ønskede om muligt endnu ivrigere end før at faa et Forbund i Stand med Danmark, eller, da der vel næppe kunde være Haab om det, saa dog at genoprette det gamle Neutralitets- og Fredsforhold og til den Ende at slutte en Overenskomst. Men han gjorde samtidig opmærksom paa, hvilke Følger det vilde have, om man ikke naaede til en saadan. Mellem dem nævnte han Muligheden af Sjællands Besættelse ved svenske Tropper, Norges Tab, Konfiska- tion af de opbragte danske Skibe og Ødelæggelse af den danske Handel. Som Kronprinsen var sindet mod England var enhver Tanke om Afslutning af en Overenskomst udelukket. Allerede d. 16. August havde han erklæret England Krig og d. 21. s. M. udstedt en Appel til Europa, hvori han fremhævede, hvor skammeligt der var handlet ved Tilbudet om et Forbund, som til første Pant paa Danmarks Under- Danmarks Søfart og Søhandel. 26