Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH. 401
bød enhver neutral Fragtfart mellem franske Havne, blev Forholdene
ganske utaalelige. Det kom til at staa alle, ikke mindst de ledende,
her hjemme, klart, at under det Uvejr, der rasede rundt om os, kunde
Danmark umuligt i Længden vente at gaa fri. Alligevel kom det som
en Overraskelse, da Lynet endelig slog ned, da den engelske Flaade
i Begyndelsen af August 1807 viste sig uden for Sundet, og en engelsk
Gesandt samtidig indfandt sig hos Kronprins Frederik i Kiel med
Fordring om, at Danmark enten skulde slutte Forbund med England
eller give det et til dets Sikkerhed nødvendigt Pant, hvilket Krav se-
nere under Forhandlingerne med Regeringsafdelingen i København
præciseredes derhen, at den danske Flaade skulde udleveres og for-
enes med den engelske. Begivenhedernes videre Forløb er bekendt: Den
16. August gik Englænderne i Land ved Vedbæk, den 2. September om
Aftenen begyndte Københavns Bombardement, den 7. s. M. overgav
Byen sig, og i den nærmest følgende Tid derefter bortførtes Flaaden.
Overfaldet vakte Harme over alt i Europa, — det var en Undta-
gelse, naar Gustav IV af Sverige ytrede Glæde over Danmarks Ulykke,
ja, selv i England kom Uviljen frem fra Oppositionens Side; især da
det blev klart, at om man blot havde holdt sig i Ro, vilde Danmark
af sig selv være blevet Englands Forbundsfælle. Endog Canning,
der var Ophavsmand til Togtet, og som nu saa, i hvor høj Grad han
havde fejlet, ytrede over for den danske Gesandt sin levende Bekla-
gelse over det skete. Han ønskede om muligt endnu ivrigere end før
at faa et Forbund i Stand med Danmark, eller, da der vel næppe kunde
være Haab om det, saa dog at genoprette det gamle Neutralitets- og
Fredsforhold og til den Ende at slutte en Overenskomst. Men han
gjorde samtidig opmærksom paa, hvilke Følger det vilde have, om
man ikke naaede til en saadan. Mellem dem nævnte han Muligheden
af Sjællands Besættelse ved svenske Tropper, Norges Tab, Konfiska-
tion af de opbragte danske Skibe og Ødelæggelse af den danske Handel.
Som Kronprinsen var sindet mod England var enhver Tanke om
Afslutning af en Overenskomst udelukket. Allerede d. 16. August
havde han erklæret England Krig og d. 21. s. M. udstedt en Appel
til Europa, hvori han fremhævede, hvor skammeligt der var handlet
ved Tilbudet om et Forbund, som til første Pant paa Danmarks Under-
Danmarks Søfart og Søhandel.
26