Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

4I3 G. HORNEMANN VI O>- 0^0- C^OwCK CX.CX£XO. CXCXCKO^Ok Varer paa Hertugdømmernes Markeder, og senere var disse Bestem- melser blevet skærpede. Men Handel med Varer af anden Oprindelse var fri ligesom ogsaa Salg af Varer, tagne fra Englænderne, hvorfra de saa skrev sig. Der dreves da ogsaa i Krigens første Aar en meget livlig Handel fra København, hvis Pakhuse, som før omtalt, 1807 bug- nede af Kolonialvarer, og som senere fik rigelig Tilførsel af saadanne Varer, der fandt Afsætning til høje Priser i Nordtyskland og Østersø- landene. De københavnske Grosserere tjente godt i disse Aar og evnede at hjælpe Regeringen med meget betydelige Summer. Endnu 1810 svømmede København i Kolonialvarer, men i Krigens sidste Aar led dens Handel under det dobbelte Tryk fra engelsk og fransk Side. 1811 bad Byens Grosserere om at maatte vente med at> betale den befalede Afgift af Kolonialvarer til Udgangen af et Kvartal, »for at ikke den Smule Handel, der var tilbage, fuldstændig skulde øde- lægges«. Et andet Sted i Riget, hvor der under Krigen dreves Handel efter stor Maalestok, var paa Grænsen af Tyskland. Her strømmede der Varer sammen, sotn dels sendtes hertil fra Hovedstaden, dels 1 stote Mængder indsmugledes fra Helgoland, som Englænderne havde be- sat 1807, dels en Tid lang tilførtes af nordamerikanske Skibe. Navn- lig blev Tønningen Sædet for denne Handel, der til en Begyndelse ikke fremkaldte Indsigelse fra fransk Side, men efterhaanden som Fast- landsspærringen skærpedes, og det franske Riges Grænser rykkede os nærmere, og især efter at vi 1810 ved Hansestædernes Indlem- melse i Kejserriget var blevet dets Nabo, kom Kravene frem, og det fordredes til sidst, at vi skulde hindre baade den legale Handel og Smughandelen. At Kravene til Forbundsfællerne om streng Afspærring over for England skærpedes, betød dog ikke, at der ikke kunde lempes paa dem for Frankrigs Vedkommende. Et Middel hertil fandt Napoleon i Licenserne. Oprindelig var dette System, der tillod Udførsel af Varer af fremmed Oprindelse, naar der var erhvervet Lejdebrev dertil, ind- ført af Englænderne. Meningen var, at Skibe, der var forsynede med saadanne Breve, skulde være sikrede mod Opbringelse af Landets egne Kapere. Danmark havde 1809 antaget Systemet og baade da