Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI HANDELS- OG SØF ART SFORHOLD I 19. AARH. 417
Sukker var i 1820 kun en Trediedel af, hvad den havde været 1816.
Det tømte i disse Aar paa Kreditoplagsbeholdningerne. Af Kaffe
henlaa der ved Udgangen af 1821 kun 576,000 Pd. mod 1,379,000
Pd. 1816, og til denne Nedgang i Beholdningerne af Kolonialvarer
svarede en lignende i Beholdningerne af Varer som Jærn, Hør, Hamp,
Talg, Salt, Tjære og Indigo.
I disse Aar tømtes Københavns Havn mere og mere for Skibe.
Med Christianshavns gamle Herlighed var det, efter Orla Lehmanns
bekendte Skildring, forbi. Der var nok vældige Pakhuse, men de var
tomme; af Fartøjer laa der om Vinteren kun den kongelige grønland-
ske Handels Skibe og »nogle vanskabte Islandsfarere, i hvilke man
ved mangehaande Kunster holdt Livet for den dertil knyttede konge-
lige Præmies Skyld.« Langs Børsen havde »Finlapperne« en »privi-
legeret« Liggeplads, hvorfra de solgte deres Trælast, og i Kanalen
mellem Holmens Kanal og Højbro laa de danske Pæreskuder, som
solgte Fødevarer og Brænde direkte til Publikum. Men for de store
egentlige Koffardiskibe, der gik i Langvejsfart, var Havnen som Hel-
hed sørgelig tom. 1826 udgik der fra København i alt kun 40 Skibe
til Frankrig, Portugal og Middelhavslandene med en Bestuvning af
2300 Kommercelæster, og til oversøiske Havne i alt 9 Skibe med 920
Kommercelæster, medens der fra de samme Havne indkom 19 Skibe
med 1600 Kommercelæster.
Disse Aar ryddede stærkt op mellem de københavnske Handels-
huse. 1816—20 gik ikke færre end 250 fallit. Værst var Aarene 1817
og 1820, det første med 62, det andet med 61 Falliter. Mellem dem,
der 1820 maatte opgive deres Bo, var to Firmaer af en saadan An-
seelse og Betydning som Ryberg og Meyer & Trier, i hvilket M. L.
Nathanson var Deltager. Ryberg maatte give op, skønt det gamle Hus
fik ikke ringe Støtte fra Statens Side. Ved dets Fald synes ikke faa
Smaafolk at have lidt ret betydelige Tab; ved Meyer & Triers Fallit
gik det især ud over Hamborgerne og for Resten ogsaa over forskel-
lige københavnske Ikke-Handlende.
Kaster man et samlet Blik paa den danske Handels Stilling i disse
Aar i Forhold til det foregaaende Tidsrum, var Forholdet følgende.
Af den indbringende Fragtfart var der omtrent intet tilbage,
Danmarks Søfart og Søhandel.
27