Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØF ART SFORHOLD I 19. AARH. 417 Sukker var i 1820 kun en Trediedel af, hvad den havde været 1816. Det tømte i disse Aar paa Kreditoplagsbeholdningerne. Af Kaffe henlaa der ved Udgangen af 1821 kun 576,000 Pd. mod 1,379,000 Pd. 1816, og til denne Nedgang i Beholdningerne af Kolonialvarer svarede en lignende i Beholdningerne af Varer som Jærn, Hør, Hamp, Talg, Salt, Tjære og Indigo. I disse Aar tømtes Københavns Havn mere og mere for Skibe. Med Christianshavns gamle Herlighed var det, efter Orla Lehmanns bekendte Skildring, forbi. Der var nok vældige Pakhuse, men de var tomme; af Fartøjer laa der om Vinteren kun den kongelige grønland- ske Handels Skibe og »nogle vanskabte Islandsfarere, i hvilke man ved mangehaande Kunster holdt Livet for den dertil knyttede konge- lige Præmies Skyld.« Langs Børsen havde »Finlapperne« en »privi- legeret« Liggeplads, hvorfra de solgte deres Trælast, og i Kanalen mellem Holmens Kanal og Højbro laa de danske Pæreskuder, som solgte Fødevarer og Brænde direkte til Publikum. Men for de store egentlige Koffardiskibe, der gik i Langvejsfart, var Havnen som Hel- hed sørgelig tom. 1826 udgik der fra København i alt kun 40 Skibe til Frankrig, Portugal og Middelhavslandene med en Bestuvning af 2300 Kommercelæster, og til oversøiske Havne i alt 9 Skibe med 920 Kommercelæster, medens der fra de samme Havne indkom 19 Skibe med 1600 Kommercelæster. Disse Aar ryddede stærkt op mellem de københavnske Handels- huse. 1816—20 gik ikke færre end 250 fallit. Værst var Aarene 1817 og 1820, det første med 62, det andet med 61 Falliter. Mellem dem, der 1820 maatte opgive deres Bo, var to Firmaer af en saadan An- seelse og Betydning som Ryberg og Meyer & Trier, i hvilket M. L. Nathanson var Deltager. Ryberg maatte give op, skønt det gamle Hus fik ikke ringe Støtte fra Statens Side. Ved dets Fald synes ikke faa Smaafolk at have lidt ret betydelige Tab; ved Meyer & Triers Fallit gik det især ud over Hamborgerne og for Resten ogsaa over forskel- lige københavnske Ikke-Handlende. Kaster man et samlet Blik paa den danske Handels Stilling i disse Aar i Forhold til det foregaaende Tidsrum, var Forholdet følgende. Af den indbringende Fragtfart var der omtrent intet tilbage, Danmarks Søfart og Søhandel. 27