Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

4i8 G. HORNEMANN VI Øster søhandelen var i Færd med at glide ud af vore Hænder. Hvad Langvejshandelen angik, havde den asiatiske været knyttet til »Asia- tisk Kompagni«, men dette var i den første Tid efter Krigen ganske lammet. Forskellige store Handelshuse fik derfor 1815 Lov til at ud- ruste et Skib, der skulde hente Te i Kina, for at vi ikke skulde blive nødt til at tage den Te, vi havde Brug for, paa anden Haand. Medens denne Ekspedition betalte sig godt, blev Udbyttet ringere, da man næste Aar sendte et Skib af Sted, og dermed var Handelen paa Asien i Virkeligheden tabt. Der blev nok indtil ned i Fyrrerne af Kompag- niet sendt enkelte Skibe til Kina og Ostindien, men Udbyttet var intet, hvad for Ostindiens Vedkommende til Dels laa i, at vi ingen Eksport- produkter havde, efter at vore hvide Kattuner var blevet fortrængt af de engelske Bomuldsmanufakturvarer. Den Te, Kompagniet førte hertil, kunde købes billigere i Hamborg, og da Kompagniet saaledes maatte siges i Virkeligheden at have overlevet sig selv, opløstes det 1843. Allerede fire Aar forinden var Handelen paa Kina given fri. Medens Handelen paa Grønland og Færøerne førtes for kongelig Regning, var Handelen paa Island fri, men indskrænket ved for- skellige Lovbestemmelser. Den kgl. grønlandske Handel gav i Tiden før Krigen et ganske godt Overskud, men under Krigen ødelagdes den ganske og havde siden svært ved igen at rette sig. Imidlertid holdt man den oppe af Hensyn til Missionen, for de Menneskers Skyld, der var i Handelens Brød og for i det hele at kunne beholde Kolo- nierne. Men da Underskuddet stadig voksede, begyndte man at faa alvorlige Betænkeligheder. Saa steg heldigvis Priserne paa de grøn- landske Produkter fra Midten af Tyverne saa meget, at der fra omtr. 1830, en Række Aar, var et gennemsnitligt aarligt Overskud paa hen- ved 30,000 Rdlr. Ogsaa Handelen paa Færøerne gav Overskud. Hval- fiskefangst under Grønland dreves ogsaa fra Danmark for privat Reg- ning og synes at have svaret sig meget godt. Handelen paa Island var 1786—87 frigivet for alle danske Under- saatter. At gaa videre og give den fri for alle Nationer fraraadedes af Grosserersocietetet baade for den danske Handels og for Islændernes egen Skyld, og det skete da heller ikke. Derimod fik Islænderne Lov til selv at udsende Varer med egne Skibe til fremmede Steder og der-