Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4i8 G. HORNEMANN VI
Øster søhandelen var i Færd med at glide ud af vore Hænder. Hvad
Langvejshandelen angik, havde den asiatiske været knyttet til »Asia-
tisk Kompagni«, men dette var i den første Tid efter Krigen ganske
lammet. Forskellige store Handelshuse fik derfor 1815 Lov til at ud-
ruste et Skib, der skulde hente Te i Kina, for at vi ikke skulde blive
nødt til at tage den Te, vi havde Brug for, paa anden Haand. Medens
denne Ekspedition betalte sig godt, blev Udbyttet ringere, da man
næste Aar sendte et Skib af Sted, og dermed var Handelen paa Asien
i Virkeligheden tabt. Der blev nok indtil ned i Fyrrerne af Kompag-
niet sendt enkelte Skibe til Kina og Ostindien, men Udbyttet var intet,
hvad for Ostindiens Vedkommende til Dels laa i, at vi ingen Eksport-
produkter havde, efter at vore hvide Kattuner var blevet fortrængt
af de engelske Bomuldsmanufakturvarer. Den Te, Kompagniet førte
hertil, kunde købes billigere i Hamborg, og da Kompagniet saaledes
maatte siges i Virkeligheden at have overlevet sig selv, opløstes det
1843. Allerede fire Aar forinden var Handelen paa Kina given fri.
Medens Handelen paa Grønland og Færøerne førtes for kongelig
Regning, var Handelen paa Island fri, men indskrænket ved for-
skellige Lovbestemmelser. Den kgl. grønlandske Handel gav i Tiden
før Krigen et ganske godt Overskud, men under Krigen ødelagdes
den ganske og havde siden svært ved igen at rette sig. Imidlertid
holdt man den oppe af Hensyn til Missionen, for de Menneskers Skyld,
der var i Handelens Brød og for i det hele at kunne beholde Kolo-
nierne. Men da Underskuddet stadig voksede, begyndte man at faa
alvorlige Betænkeligheder. Saa steg heldigvis Priserne paa de grøn-
landske Produkter fra Midten af Tyverne saa meget, at der fra omtr.
1830, en Række Aar, var et gennemsnitligt aarligt Overskud paa hen-
ved 30,000 Rdlr. Ogsaa Handelen paa Færøerne gav Overskud. Hval-
fiskefangst under Grønland dreves ogsaa fra Danmark for privat Reg-
ning og synes at have svaret sig meget godt.
Handelen paa Island var 1786—87 frigivet for alle danske Under-
saatter. At gaa videre og give den fri for alle Nationer fraraadedes af
Grosserersocietetet baade for den danske Handels og for Islændernes
egen Skyld, og det skete da heller ikke. Derimod fik Islænderne Lov
til selv at udsende Varer med egne Skibe til fremmede Steder og der-