VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH. 419
fra forskrive Varer, ligesom der aabnedes fremmede Handelsskibe
en begrænset Adgang til Landet, væsentlig for at Nordmændene kunde
komme til at forsyne Øen med Trælast og andet Tømmer.
Om den vestindiske Handel udtalte Kommercekollegeiet faa Aar
efter Krigen, at »efter den kinesiske Handels næsten totale Stands-
ning her, er Sukker ikke alene den fornemste, men endogsaa den frem-
198. Skonnert, kryssende under Hjelm.
Fra E. Hannover: Maleren Eckersberg.
for andre meget prædominerende Artikel, som Danmark for Tiden
har at tilbyde Handelen i Østersøen, og næppe kan nogen enkelt Ar-
tikel bringes til samme Betydenhed for Danmark i den østersøiske
Omsætning, da Tehandelen er forstyrret af Nordamerikas tiltagende
Handelsflaade, og den med ostindiske vævetle Varer er fortrængt
af de engelske Maskinarbejder«. Kollegiet tilføjede, at København
burde kunne afsætte langt mere end de 10 Mill. Pd. St. Croix Suk-
ker, det nu solgte til Nabolandene, og maatte kunne bringe østersøiske
Varer ud oversøisk, hvor det hentede Sukkeret. Hele denne Handel
»kunde og burde næst den indenlandske Omsætning være Danmarks
vigtigste«. Sandt var det, at Sukkerhandelen var af stor Betydning
27: