Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH. 421 Sømænd ved dens Ophør vilde se sig berøvede ethvert Middel til deres Eksistens. Grosserersocietetet turde derfor af Kollegiets Visdom for- vente, at man ikke vilde svigte den københavnske Handel. Kom- mercekollegiet skuffede ikke den viste Tillid. Over for denne Argu- mentation faldt de to Andragender, men det var jo virkelig ogsaa meget, der stod paa Spil for Hovedstaden. I øvrigt var Grosserersocietetet klar over, at der maatte gøres noget for at komme ogsaa Øerne til Hjælp, og i de følgende Aar gennemførtes en Række Bestemmelser sigtende dels dertil, dels til at lette Udførselen af Sukker fra Køben- havn. 1823 hævedes saaledes Eksportafgiften af danske Produkter til Vestindien, og der sattes Udførselspræmie for Sukker, der fra Kø- benhavn eksporteredes til Udlandet. Men paa Øerne ønskede man stadig at komme bort fra Monopolet. De højtlevende, til de københavnske Grosserere gældbundne Plan- tere ventede sig alt af Handelens Frigivelse, og de fandt en baade ind- flydelsesrig og virksom Støtte i Øernes Guvernør Scholten. I Rege- ringen var man tilbøjelig til at følge Planterne. Det betydelige Overskud af Øerne (1820—29 gennemsnitlig 313,000 Rbdl.) var nemlig i de sidste Aar gaaet ned og 1832 blevet til et Under- skud paa 14,000 Rbdl. Da Grosserersocietetet ikke var blevet hørt om Sagen, rettede det, skræmmet op af Jac. P. Holm, 29. Novbr. 1832 til Kommercekollegiet en bestemt Indsigelse mod det tilsigtede tru- ende Skridt. Det fik da ogsaa Sagen til Erklæring og værdigt og klogt udviklede det sit Standpunkt. Men der var intet at stille op. Rege- ringen havde taget sit Parti. Ved Fdg. 6. Juni 1833, der blot henviste til »Tidsomstændighederne«, ophævedes alle bestaaende Forbud og Indskrænkninger med Hensyn til Handel og Søfart paa St. Croix. Der gjordes den danske Handelsstand nogle mindre Indrømmelser. Af Sukker, der udførtes til Danmark, blev Afgiften ikke saa høj, som naar Sukkeret udførtes til fremmede Steder; ligeledes skulde danske Skibe, paa hvilke der udførtes Sukker, nyde visse Fordele fremfor fremmede. Men disse Indrømmelser forslog ikke til at opretholde Samhandelen mellem Moderlandet og Kolonierne i samme Omfang som tidligere. Medens Tilførselen af Sukker fra St. Croix til Konge- riget og Hertugdømmerne hidtil aarlig havde udgjort en Snes Mill.