Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH. 421
Sømænd ved dens Ophør vilde se sig berøvede ethvert Middel til deres
Eksistens. Grosserersocietetet turde derfor af Kollegiets Visdom for-
vente, at man ikke vilde svigte den københavnske Handel. Kom-
mercekollegiet skuffede ikke den viste Tillid. Over for denne Argu-
mentation faldt de to Andragender, men det var jo virkelig ogsaa meget,
der stod paa Spil for Hovedstaden. I øvrigt var Grosserersocietetet
klar over, at der maatte gøres noget for at komme ogsaa Øerne til
Hjælp, og i de følgende Aar gennemførtes en Række Bestemmelser
sigtende dels dertil, dels til at lette Udførselen af Sukker fra Køben-
havn. 1823 hævedes saaledes Eksportafgiften af danske Produkter
til Vestindien, og der sattes Udførselspræmie for Sukker, der fra Kø-
benhavn eksporteredes til Udlandet.
Men paa Øerne ønskede man stadig at komme bort fra Monopolet.
De højtlevende, til de københavnske Grosserere gældbundne Plan-
tere ventede sig alt af Handelens Frigivelse, og de fandt en baade ind-
flydelsesrig og virksom Støtte i Øernes Guvernør Scholten. I Rege-
ringen var man tilbøjelig til at følge Planterne.
Det betydelige Overskud af Øerne (1820—29 gennemsnitlig 313,000
Rbdl.) var nemlig i de sidste Aar gaaet ned og 1832 blevet til et Under-
skud paa 14,000 Rbdl. Da Grosserersocietetet ikke var blevet hørt
om Sagen, rettede det, skræmmet op af Jac. P. Holm, 29. Novbr. 1832
til Kommercekollegiet en bestemt Indsigelse mod det tilsigtede tru-
ende Skridt. Det fik da ogsaa Sagen til Erklæring og værdigt og klogt
udviklede det sit Standpunkt. Men der var intet at stille op. Rege-
ringen havde taget sit Parti. Ved Fdg. 6. Juni 1833, der blot henviste
til »Tidsomstændighederne«, ophævedes alle bestaaende Forbud og
Indskrænkninger med Hensyn til Handel og Søfart paa St. Croix.
Der gjordes den danske Handelsstand nogle mindre Indrømmelser.
Af Sukker, der udførtes til Danmark, blev Afgiften ikke saa høj, som
naar Sukkeret udførtes til fremmede Steder; ligeledes skulde danske
Skibe, paa hvilke der udførtes Sukker, nyde visse Fordele fremfor
fremmede. Men disse Indrømmelser forslog ikke til at opretholde
Samhandelen mellem Moderlandet og Kolonierne i samme Omfang
som tidligere. Medens Tilførselen af Sukker fra St. Croix til Konge-
riget og Hertugdømmerne hidtil aarlig havde udgjort en Snes Mill.