Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

422 G. HORN EM ANN VI Pd., hvoraf det meste til København, sank Tilførselen nu til 9 Mill. Pd.; derimod gik i de følgende Aar c. 13 Mill. Pd. til fremmede Steder. Om St. Croix vandt ved Forandringen, kan være tvivlsomt, men København tabte. Nogen Transithandel med andet Sukker lykkedes det den ikke at faa, og Handelen med St. Croix Sukker betalte sig ikke længere. En stor Del af Københavns Sukkerhandel gik nu over til Flensborg. Mellem de mest fremragende blandt Deltagerne i den vestindiske Handel havde L. N. Hvidt været. Han havde ikke faa, til Dels store Skibe i Farten paa St. Croix, var en Tid lang den største Skibsreder i København og gjorde ikke lidt for at faa Dampskibsfarten i Gang. For ham kom den skete Forandring med den vestindiske Handel til at betyde saare meget. Hans Forretning gik saa stærkt tilbage, at han opgav at føre den videre og i Stedet 1835 overtog Stillingen som en af Nationalbankens Direktører. Medens saa meget andet glippede for den danske Handel i Aarene efter Krigen, beholdt den, idet mindste til Dels, eet Marked, og det var Norge, der stadig havde Brug for vort Korn. Ganske vist lykkedes det ikke at holde denne Handel helt i det gamle Spor. Før Krigen fragtedes Kornet til Norge af mindre danske Skibe, som den øvrige Del af Aaret gik til Østersøhavnene, — de norske Skibe var nemlig indret- tede til Trælasthandel. Efter Krigen bragte de norske Skibe selv deres Produkter til de østersøiske Havne og indvekslede for disse de for- nødne Kornvarer, saa at kun meget faa danske Skibe var beskæftiget dermed. Denne Skildring af Forholdet, der skyldes Grosserersocie- tetet og har Hensyn til Aarene 1817 og 1818, maa dog tages med et vist Forbehold. I hvert Fald maa den ikke forstaas saaledes, som om Norges Kornforsyning i Hovedsagen var gieden bort fra Danmark. Tværtimod. Saa ringe vort Korn end monne være, saa fandt det dog stadig god Afsætning i Broderlandet. Den gennemsnitlige aarlige Udførsel af Kornvarer var i Aarene 1820—24: 1,600,000 Tdr., hvoraf 900,000 fra Kongeriget, 700,000 fra Hertugdømmerne. Kun 4% af denne Udførsel var formalede Kornvarer eller Malt, Resten ufor- malet. Den største Udførsel var i Aarene 1824 med 2 Mill, og 1821 med 1,8 Mill. Hovedudførselsstedet var Norge, hvorhen der gennem-