VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH. 423
snitlig aarlig udførtes 600,000 Tdr., i 1824 endda over 1 Mill. Der-
efter fulgte Holland med 300,000, Altona og Hamborg med 244,000,
England med 165,000; Resten var spredt. Denne Plads i vor Eksport
beholdt Norge Tyverne og Trediverne igennem, og det maa betragtes
som et Held for os, at Nordmændene var saa lidet kræsne i deres For-
dringer til vort Korns Kvalitet, thi det kunde ellers have været van-
199. Skibe paa Yderreden. Fra E. Hannover: Maleren Eckersberg.
skeligt nok at blive af med det. Andre Steder, hvorhen det naaede,
enten man nu tager England eller Sydeuropa, betragtedes det som saa
ringe, at man daarlig nok fandt det egnet til Føde for Heste og Mul-
dyr. Endnu i Fyrrerne var det Korn, man tog til Takke med i Norge,
urent og skident. De jyske Købmænd, der forhandlede det, brød sig
derfor ikke om andet end at faa Tønden fuld for godt Køb.
Men ikke alt vort Korn var af lige daarlig Kvalitet. Navnlig havde
det, der af Bønderne betaltes i Skat til Staten, et godt Lov paa sig,
hvorfor det ikke var ualmindeligt, at Bestillinger udefra havde Til-
føjelsen »fra de kgl. Magasiner«. I øvrigt var man ingenlunde blind
for, at Kvaliteten maatte søges forbedret. Allerede 1817 fremhævede
Grosserersocietetet Nødvendigheden heraf. Det gjordes gældende, at