Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
424 G. HORNEMANN vi saa længe næsten hele Overskuddet af dansk Korn gik til Norge, var der liden Anledning til at sørge for dets kunstige Tørring. Paa den korte Vej derop kom det intet til, og det skulde først bruges om For- aaret, naar det havde ligget paa Loftet hele Vinteren. Nu burde den danske Regering forandre sin Kornpolitik. Tid- ligere var det for Norges Skyld i dens Interesse, at Kornet var lavt i Pris. Nu burde det staa i Pris med de Landes, med hvilket det skulde konkurrere. Det vil sige: Kvaliteten burde forbedres, og der burde sørges for Frihed i Omsætningen. Ved forskellige Love fik Korn- handelen virkelig ogsaa Lettelser. Grosserersocietetet nøjedes ikke med at gøre Regeringen opmærksom paa Sagens Vigtighed. Det op- fordrede ogsaa Landhusholdningsselskabet til at tage sig af den og henstillede til det at sørge for, at Kornet tørredes paa Produktions- stedet, da en længere Transport til Udskibningsstedet i Reglen for- dærvede Kornet. Efter Norges Tab var Spørgsmaalet om Kornets Forædling ved kunstig Tørring et Livsspørgsmaal for det danske Landbrug. Det maa antages, at Bestræbelserne er lykkedes. Ellers vilde Eng- land næppe være blevet saa stor en Aftager, som det efterhaanden blev. I Aarene fra 1827 til 1829 gik aarlig henved 700,000 Tdr. til England, til Norge kun c. 600,000, og denne Prioritet beholdt Eng- land nogle Aar ind i Trediverne. I 1828, da den glidende Skalas Ind- førelse i England lettede Kornudførselen dertil, steg den herfra endog til henved 900,000 Tdr. Af Smør udførtes der i Tyverne fra den danske Stat c. 50,000 Tdr. aarlig, deraf godt 2/3 fra Hertugdømmerne, henved x/3 fra Kongeriget. Af det hele Beløb gik 3000—4000 Tdr. til Norge og lige saa meget til England, Resten til Tyskland. Smørret fra Hertugdømmerne har rime- ligvis i de Tider overgaaet Kongerigets lige saa meget i Kvalitet som i Kvantitet. I hvert Fald har sikkert meget af det danske Smør været lige saa ringe som en Del af Kornet var det. Fra Ringkøbingegnen, hvorfra der udførtes meget Smør, berettes, at man der samlede Smør- ret hele Sommeren og først afhændede det om Efteraaret, da Bonden mente at faa mest for det. Det kunde ikke give nogen fin Kvalitet, og der siges da ogsaa om det, at det af den Grund er gammelt og, tilføjes