Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH. 425 der, det nedlægges i gamle Dunker, da ny Fjerdinger vanskelig kan erholdes, hvad der vel ikke har bidraget til at gøre det bedre. I Tyverne og Trediverne var Norge og England de Lande, hvorfra vi fik vor største Tilførsel, saaledes at den var i stærk Stigen for Eng- lands Vedkommende; den faldt paa en forøget Import til Provinserne, især af Kul og Jærn. Ogsaa fra Tyskland var Indførselen meget bety- delig og endda i stærkere Stigen end den engelske. Den faldt særlig paa København og hidrørte fra forøget Brændeimport. Hvad Ud- førselen angaar, gik Norge i Spidsen som langt den største Aftager af vore Produkter. Udførselen til Norge var som Helhed i Tilvækst, men fra København i Aftagende, idet Kornudførselen til Norge for største Delen skete fra Provinsbyerne. Derimod var Københavns Udførsel til England steget ikke saa lidt, ligesom ogsaa Udførselen oversøisk var vokset forholdsvis betydeligt, medens den til Sydeuropa var formindsket stærkt. Hvad den indenrigske Omsætning angaar, var det sørgelige Forhold for Københavns Vedkommende det, at Hovedstaden efter Krigen ikke længere var det Sted, hvorfra Landets Købstæder tog den væsent- ligste Del af deres Forbrug, og hvorhen de igen sendte deres Produk- ter, men at den i saa Henseende mere og mere afløstes af Hamborg. Allerede 1822 klager Grosserersocietetet over den hamborgske Kon- kurrence og over, hvor uheldigt den københavnske Handelsstand er stillet. Kreditten ligger nede, Varehandelen er indskrænket til det dag- lige Behov, og enhver maa hurtigst muligt skille sig ved sit Produkt, da han ikke har Raad til at oppebie en mulig Bedring af Konjunk- turerne. Forædlede Produkter som Sukker, Klæde, Bomuldstøj, og Tobak kunde ikke mere fremstilles, da der manglede baade Kredit og Evne til at betale Raavarerne forud. Følgen heraf var for København, at den atter fik at føle Hambor- gernes Overlegenhed og sin Afhængighed af denne Stad, »hvilken vi i de senere Aar før Krigen mestendels havde unddraget os fra.« Før havde København været Kredityderen, nu skaffede man sig Blanko- kredit i Hamborg, en paa Grund af Afstanden besværlig, desuden farlig og meget dyr Kredit, der løb op til 10% pro anno. Som en Hjælp til lettere at faa Kredit, foreslog Grosserersocie-