Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

448 G. HORNEMANN VI Landet ses af, at der i Reglen ogsaa med Norge afregnedes i Mark Banco. En særlig Grund til denne Afregningsmaade var, foruden det bekvemme i at have et fælles Omsætningsmiddel, de betydelige Omkostninger ved at trassere Veksler paa Norge. Endnu 1849 var Forholdet det, at en tre Maaneders Veksel paa 500 Speciedaler, trasseret paa Chri- stianssand og diskonteret i Hjørring kun gav 929 Rdlr. i Nettopro- venu og altsaa kostede 71 Rdlr. i Renter og Omkostninger. Ved Aar 1826 var Skudehandlen i Thisted Amt kun ringe, men i Vendsyssel voksede den. Skuderne var maaske nok færre end før, men de fleste var større end tidligere, og desuden fragtedes mange norske Fartøjer, ja adskillige kom, uden at være fragtede, for at sælge Trælast til de Handlende. De vigtigste Handelspladser var Lønstrup, Løkken og Blokhus. Aarene 1840—56 var Skudehandelens gyldne Tid. I Begyndelsen af Fyrrerne fik flere af Skudehandlerne udvidet Handelsprivilegium, det vil sige Ret til at handle med almindelige Købmandsvarer, dog skulde de tage deres Kolonialvarer fra Købstædernes handlende, — hvad naturligvis ikke overholdtes. I Virkeligheden fik de fleste af de store Vestkystforretninger en betydelig Del af deres Varer fra Ham- borg. Norge var stadig Hovedmarkedet. Forbindelserne naaede der fra Bergen i Vest over Stavanger og Christianssand lige til Christiania. Maaske var Handelen ikke mindst paa de mellemliggende Smaastæder. Men saa stærk havde den vokset sig, at der handledes ikke blot paa København og paa Hamborg, men paa Newcastle, Hull, London og undertiden paa Stettin og Riga. Intet Under, at de smaa Vestkyst- byer blev Købstæderne ret farlige Konkurrenter. Hvad der handledes medV Mest med alle Slags Fødevarer (Korn, Smør, Flæsk, Kød, Kvæg og Svin, Malt, Gryn, Æg og Fjerkræ), end- videre med Huder og Skind, Ben, gammelt Jærn, Kartofler, Voks, Mjød, Uld, Hvergarn, Dynevaar og Vadmel. Fra Norge indførtes Tømmer, Jærn, Tjære, Salt m. m., fra England og Hamborg Kul, To- bak, Fajance, Farvevarer, Kolonial- og Manufakturvarer. Manufaktur- varer maatte rigtignok ingen af Strandhandlerne handle med und- tagen Klitgaard i Blokhus, der havde faaet Bevilling dertil 1850. Løkken var den største af alle Handelspladserne paa Kysten. Med