Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VI HANDELS- OG SOFARTSFORHOLD I 19. AARH. 449 sine teglhængte Gaarde og store Kornmagasiner lignede den en lille Købstad. Omkring 1850 skal den en Tid have haft 11 Fartøjer, hvoraf to Skonnerter. Den var paa een Gang Medbejler til og Udhavn for Hjør- ring, hvis meste Ind- og Udførsel gik over den; saaledes fik Hjørring Jærnstøberi Kul og Jærn ad den Vej. Men ogsaa i Blokhus og Løn- strup, var der store Forretninger. Om en saadan i sidstnævnte By be- rettes, at den i Halvtredserne havde en Skonnert til Englandsfart og tre Slupper til Norgesfarten. Foruden Maltgøreri, de store Forret- ningslokaler og Oplagsrum hjemme, hvoraf et Hus alene til Ben, havdes et tre Etages Pakhus ved Stranden. Der var Ovne til at tørre Kornet, da man saa ikke behøvede at kaste det om Vinteren. Den Havre, der udførtes til England, svovledes, hvorved den blev smuk gul. Korn- huset var 120 Alen langt og 16 Alen bredt. Der omsattes c. 14,000 Td. Korn, saa Kornforretningen alene gav Arbejde til ikke faa Menne- sker. Foruden Chefen var der i øvrigt i Forretningen ansat en Fuld- mægtig, tre Betjente, en Dreng, en Pakhuskarl, en Saltkarl og en Gaardskarl. Men naar Udskibning fandt Sted medvirkede ved Skib- ningen c. 70 Mennesker om Dagen. Desuden havde Forretningen sine Kommissionærer og Agenter i England og navnlig i Norge. Maalt med Nutidsforhold kan vel Vestkystens Storforretninger ikke betragtes som særlig betydelige, men i Datidens Danmark og under de givne Forhold tør de nok kaldes noget af et Særsyn og op- fattes som Vidnesbyrd om en mer end almindelig Driftighed og Dyg- tighed hos Vendsyssels Strandboer. Krigen 1848—50 bragte nogen Forstyrrelse ogsaa i disse Forhold. Blankokreditten opsagdes i Foraaret 1848 ligesom 1807/ hvoraf Følgen var, at en Snes Handelshuse i disse Egne fallerede, hvad ikke kunde undgaa at berøre Vestkysthandelen. Men det kom den ret hurtig over. Derimod voldte Krisen 1857 mange af Strandhandlerne, der havde Forbindelser baade med Hamborg og Norge, store Tab; dog ogsaa det vilde man sikkert have kunnet bære, men saa kom Næringsloven af 1857, og den gav Strandhandlerne det første Grundskud, idet Op- landet fyldtes med Høkere, medens de gamle Handelsgaarde ved Kysten begyndte at tømmes for Bøndervogne. Høkerne kunde dog ikke sejre i Konkurrencen, saa længe Bønderne skulde til Strandhand- Danmarks Søfart og Søhandel. 29