Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
Ä 1 i: 40 BERING LIISBERG den haardt trængte By til Undsætning med en stor Hær. Og medens han slog Lejr ved Foden af Montmartre, gik de Danske over paa den venstre Seinebred. Her gjorde Kejseren sig nu rede til at angribe dem, men da Kong Sigfred uformodet atter viste sig paa Seinen, opgav han sin Angrebsplan, gav Vikingehæren Anvisning paa Vinterkvarter i Bourgogne imod at den til Foraaret, naar han udbetalte den syv- hundrede Pund Sølv i Løsepenge for Byen Paris, skulde forlade Vest- franken for bestandig. I Foraaret samledes Hæren, efter at have udsuget Bourgogne i Vinterens Løb, paa ny foran Paris og fik Løsesummen udbetalt. Men det faldt dem svært at forlade det skønne Land og en saa forhandlingsvenlig Mand som Kejseren, der gav dem Løsepenge for en By, de paa Grund af dens tapre Forsvar ikke havde kunnet tage. Først to Aar senere, efter at have afpresset ham en ny Løsesum, drog de endelig bort fra Seinefloden og 20. Nydamsbaaden. detlS Opland. Surringsklamper paa Dette skete nu ikke med deres gode Villie. Deres øverste og næstøverste ° Klædningsplanke. Opbrud var en Følge af et stort Nederlag, som Vi- kingerne havde lidt ved Montfaucon, tæt Nord for Verdun. Det var deres Rytterhær, der blev slaaet her 888 af Kong Odo af Franken, den tidligere Greve af Paris. Og tre Aar senere led de et endnu større Nederlag ved Louvain, hvor de blev slaaet af Arnulf af Kärnthen. Her faldt blandt mange andre normanniske Høv- dinger de to danske Konger Sigfred og Godfred. Men trods Nederlaget kunde Vikingerne dog holde sig i deres be- fæstede Lejr ved Louvain et Aar endnu og foretage Plyndringstog saa langt mod Syd som til Bonn. Og det var først en stor Hungersnød, som i 892 hjemsøgte de lothringske Lande, der tvang dem til endelig at bryde op og drage over Vandet. Fra Northumberland, hvor Lodbrogssønnerne havde vundet sig et Kongedømme, og særlig fra Femborgdistriktet i Danelagens Midte, havde danske Vikinger udstrakt deres Magt til Østangelen, hvor Gudrum var bleven Konge, havde hjemsøgt Landskaberne Syd for