II
VIKINGETIDEN
41
Themsen, ved hvis Munding de alt fra 860 havde haft en fast Station
paa Øen Thanet, og gjort Angreb paa Wessex. Ligesom deres Lands-
mænd i Franken lod de sig købe bort (875). Og medens en Del af Vi-
kingehæren gjorde Mercia skatskyldig og først slog sin Lejr op i Lon-
don for Aaret efter at drage tilbage til Northumberland, satte en anden
under Kongerne Gudrum, Asketil og Amund sig fast i Cambridge
I Foraaret 876 gik Kongerne
om Bord med deres Folk og løb
gennem Ouse-Floden ud i The
Wash og ned langs Kysten. For-
stærket med flere Vikingeflaader
undervejs, viste den samlede Vi-
kingestyrke sig en Tid efter paa
Englands sydvestlige Kyst ved
Warham i Dorsetshire. Herfra
plyndrede de rundt i Wessex,
indtog den rige By Exeter i
Devonshire, hvor de laa i Lejr
876—877 og drog derfra med
en Del af Flaaden rundt Corn- . r r .
. 21. Nydamsbaaden. Stævnen set indefra toretter.
wall og op i Severn til Glou-
cester, hvorfra de atter til Lands gjorde Strejftog saavel ind i Mercia,
hvis Konge de afsatte, som ned i Wessex.
Kong Alfred, der siden fik Tilnavnet den Store, havde forgæves
søgt at værne sit Rige og sine Angelsaksere mod Vikingerne og havde,,
trods de Sejre, han af og til vandt over dem — saaledes ved Cynwith
i Devonshire, hvor Lodbrogssønnerne mistede det hellige gamle Ravne-
banner — maattet søge Tilflugt i Skov og Mose for at undgaa at falde
i Hænderne paa dem. Men endelig lykkedes det ham at tilføje dem
et afgørende Nederlag ved Edington i Wiltshire. Nu tilbød Kong Gud-
rum at lade sig døbe og forpligtede sig til aldrig mere at gøre Angreb
paa det angelsaksiske Rige i Wessex. Alfred den Store stod selv Fadder
til Gudrum, der med tredive af sine Stormænd lod sig døbe i Floden
Aller. Kong Gudrum fik i Daaben Navnet Æthelstan og drog tilbage
til Østangelen, hvor han herskede til 890.