42
BERING LIISBERG
II
22. Nydams-
baaden. Ror
med »Hjælm«
Adskillige Sølvmønter slagne af Kongerne (Æthelstan af Østange-
len og Knud i Northumberland) minder endnu om de danske Vikinge-
riger i England.
Men havde Angelsakserne ikke formaaet at modstaa Normannernes
Kraft, formaaede disse ikke i Længden at modstaa den over-
legne af Kristendommen prægede Kultur, som de mødte over
alt i det erobrede Land. Kong Alfred havde paa forskellig
Maade taget ved Lære af Normannerne; han havde bl. a.
bygget større og bedre Skibe og slog dem saaledes med deres
egne Vaaben. Angrebene af den store Normannerhær, som
i 892 paa tohundredeoghalvtredsindstyve Skibe satte over
Kanalen, fik derfor ingen Betydning. Og hans Søn og Efter-
følger Edvard og dennes Søster Aethelfled, der var gift med
Aethelred af Mercia, byggede en Række Tvillingborge ved
de sejlbare Floder, en paa den ene Bred og en anden lige
overfor,'paa den modsatte Bred, og standsede ved dem Vi-
kingernes Fart paa Floderne ind i Landet. 919 smeltede
Mercia sammen med Wessex, og samme Aar erobredes Øst-
angel. Northumberland holdt sig endnu ved Hjælp fra Nor-
mannerne i Irland, der omtrent goo havde sat
sig fast i Byen Chester ved Floden Dee, og fra
de Danske og Norske i Mercia. Men 937 led
Normannerne et stort Nederlag ved Brunnanbur,
det vigtige Femborgdistrikt erobredes af Angel-
sakserne 942 og Northumberland selv 954.
Englands endelige Befrielse fra Normannerne
fik sit Udtryk ved Kong Edgars Kroning i Bath
973, hvor Kongen blev ført op ad Severn i en Baad, der blev roet
af otte Underkonger fra Smaastater i Skotland, Wales og paa Øerne
omkring hans Lande.
Men under de følgende angelsaksiske Kongers Uduelighed fandt
danske Vikinger hurtig, allerede fra 980, Vej til England paa ny. Og
snart genlød Englands Kyster af Rædselsskrig over Vikingernes Plyn-
dringer, ganske som for to Hundrede Aar siden. Norske Vikinger un-
der Olav Trygvesøn sluttede sig til den danske Kong Svends Flaader