Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

II VIKINGETIDEN 43 og angreb 994 London. Denne Gang ligesom tidligere lod de sig købe bort for svære Løsepenge — engang for 10,000, anden Gang for 16,000 og tredie Gang for 24,000 Pund. Blodbadet paa de Danske St. Briccii Dag, 13. November 1002, fremkaldte kun fornyede Angreb, indtil Svend Tveskæg med en mægtig Flaade i Juli 1013 drog over Søen og fuldbyrdede, hvad Regnar Lodbrog og hans Sønner havde begyndt, idet han tog hele England i Besiddelse. Hundrede Aar forinden havde de danske Vikinger vundet Nor- mandiet, der blev dem en mægtig Støtte nu under Englands Erobring. Men disse to store Landerhvervelser ligger uden for de egentlige Vi- kingetogs Rammer. Vikingeskarerne i Vesterleden var vel sammensat af Mænd fra alle tre nordiske Lande. Men det langt overvejende Flertal af dem kom dog fra Danmark og Norge. I Østerleden var Forholdet det omvendte. Her kom, som naturligt var, Hovedmængden af Vikinger fra Sverige, om end mange Mænd baade fra Danmark og Norge sluttede sig til dem. Især fra Danmark. Thi fra gammel Tid var Handelen paa Øster- søen i Hovedsagen i Hænderne paa de Danske. Men Vikingetogene i Østersøen fik en anden Karakter end Vester paa. Her lokkedes Nord- boerne ikke af en sydlig Himmels svulmende Yppighed og ej heller af mere kultiverede Folkeslags Rigdom og. Pragt. Her var det Nord- boerne, der over for Østersøkysternes vendiske Befolkning repræsen- terede den højere Kultur. Men Venderne havde stor Rigdom paa en Mængde Ting, der kunde bruges som Byttegods i Handel og Omsætning. De var Ager- dyrkere, Kvægavlere og ivrige Jægere og havde Overflod paa Korn, Kvæg og Heste, Fisk og Vildt (Pelsværk), Tømmer, Hamp og Hon- ning. Men Handelsfolk var de ikke. Som dygtige Handelsfolk havde Danskerne, der boede lige over for Venderne, og med hvem de, som Følge af disses fjendtlige For- hold til Nabostammerne mod Syd, stod i venskabelig Forbindelse, der- imod god Forstand paa Værdien af Vendernes Frembringelser som Udførselsvarer. Deres og Svenskernes Togter til Østersøens sydlige og østlige Kyster gik derfor ikke saa meget ud paa direkte at vinde