44
BERING LIISBERG
II
Bytte i ædelt Metal eller at vinde Land, som paa
at sætte sig fast ved de store Flodmundinger,
hvor Floderne — Datidens Handelsveje — løb
ud i det Hav, der beskyllede deres egne Kyster.
Altsaa skaffe sig Havne paa de Steder, der var
af Betydning for deres egen Søfart og for den
Handel, der kunde drives derfra.
Allerede tidligt havde Danskerne Besiddelser
paa den vestlige Del af denne Kyst, hvor de
grundlagde en Havne- og Handelsplads, Rerik,
omtrent hvor man nu finder Wismar og vistnok
i Bunden af den Bugt, hvortil fra ældgammel
Tid de sydlige Landes Varer blev ført fra Elb-
Knæet (se foran S. 14). Her, siges der, havde
Kong Godfred store Indtægter af de Toldafgifter,
der blev lagt paa de der udskibede Varer. Men
da han frygtede, Havnen skulde tjene Carl den
Stores fjendtlige Planer mod Danmark, lod han
(808) Byen ødelægge (se S. 27) og flyttede dens
Købmænd til Slesvig.
Længere mod Øst, paa en 0, Wollin, i Oder-
mundingen, laa Handelspladsen Julin ved denne
den største af Vendens Floder og en af Europas
vigtigste Handelsveje. Her samledes Folk af alle
Nationer og drev Handel, og de Danskes Inter-
esser var saa betydelige her, at Harald Blaatand,
som ved Midten af det tiende Aarhundrede
underlagde sig Landet her omkring og »vandt et
stort Jarledømme«, omtr. 960 anlagde den be-
rømte Jomsborg for at kunne værne sine Inter-
esser paa Stedet.
Jomsborg. blev anlagt umiddelbart Nord for
Julin og blev gjort til en stærk Fæstning med
en udmærket Havn, der ud mod Søen blev skær-
met ved stærke Dæmninger. Indløbene til Hav-