Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VII SEJLADSEN PAA DE OSTINDISKE KOLONIER 513 Leyel som Overhoved i Tranquebar, var desværre ganske uduelig. Han kom straks i Strid med Naiken af Tanjour, der endog i 1648 angreb og belejrede Tranquebar. Angrebet blev dog afslaaet ved Portugisernes og de indfødtes Hjælp, og Belejringen hævet; men Kolonien forfaldt, Han- delen sygnede hen, de forskellige Loger og Kontorer gik tabt; selv Ka- perkrigen med Bengalen gav intet Udbytte, og Kolonien var Under- gangen nær, da han døde i 1655. I hans Periode fik Kolonien ikke anden Opmuntring hjemme fra end to Breve, hvori man med Beklagelse med- delte Officererne paa Dansborg, at man paa Grund af »de besuærlige Ti- ders Tilstand, saavelsom denne uformodelig mellem de Hollandske og Engelske opstandne Søkrig og deraff foraarsagede Vsickerhed« intet kunde gøre, ligesom man lod dem vide, og at de skulde henvende sig til Poul Klingenberg, da »Bewindthebberne« var afgaaet ved Døden. Efter Poul Hansens Død valgte Beboerne i Tranquebar Eskild An- dersen Kongsbakke til Overhoved og Kommandant. Han var i 1643 kommet ud som menig Soldat med Leyels Skib »Christianshavn« og havde siden den Tid gjort Tjeneste paa Dansborg; men han har altsaa aabenbart forstaaet at gøre sig afholdt og agtet, og han gjorde ikke den Tillid, man viste ham, til Skamme. Da han overtog Styret, var der ingen Kanoner paa Fæstningen og hverken Penge eller Vareforraad, men kun et gammelt Skib og kun faa Danske tilbage. Fra 1665 var han den eneste, og ham alene kan vi takke for, at Danmark bevarede Tranquebar i en af Landets vanskeligste Perioder. For at skaffe Penge til at arbejde med gik han paa Kapertogt med det gamle Skib; det lykkedes ham at tage flere bengalske Priser, hvis Ladninger og Besætninger han solgte, og med Skibene fik han Handelen i Gang paa Java og andre Steder. Nai- ken af Tanjour belejrede flere Gange Tranquebar, men det lykkedes Eskild Andersen at afslaa alle Angreb og til sidst at faa sluttet Fred. Trods alle Vanskeligheder fik han saaledes Kolonien ganske godt paa Fode. Byen blev omgivet med en vaad Grav og til dels ogsaa med Mure, Fæstningen blev forsynet med Kanoner, som han selv lod støbe, og da han i 1669 overleverede Kolonien til sin Eftermand, var der baade Varer og Ammunition og en Pengebeholdning paa 19000 Pardu. Eskild Andersen sendte flere Beretninger hjem med Anmodning om Understøttelse, og da det ikke hjalp, fik han til sidst, i 1668, en Hol- Danmarks Søfart og Søhandel. 33