5I2 C. BAS TR UP VII
Beboerne bragte hurtigst mulig Hjælp, baa.de af Føde og Mandskab;
de fik snart Skibet bragt i sikker Havn og Mandskabet i Land, hvor de
nød den bedste Pleje. Men mange af dem døde af de udstaaede Lidelser.
Hjemme i Danmark var Interessen for den ostindiske Handel lmid
lertid helt ebbet ud. Den ulykkelige Krig med Sverige, der endte 1645
med Freden i Brømsebro, havde forarmet Landet, og Folk vilde ikke ri-
sikere Resterne af deres Penge paa noget saa usikkert som Ekspedi-
241. Kort over Byerne ved Hugli. Fra Kay Larsen: De dansk-ostindiske
Koloniers Historie.
tioner til Ostindien, selv om Handelen under gunstige Omstændig-
heder kunde være yderst indbringende. De to sidst udsendte Skibe
havde jo ikke bragt nogen Gevinst hjem, »Christianshavn« blev derude,
og »Solen« strandede. Fra 1643 og til 1668 kom intet dansk Skib til
Tranquebar, og da man efter Christian IV.s Død ikke saa nogen Mu-
lighed for at faa Handelen vækket til Live, ophævedes det ostindiske
Kompagni i 1650. Rigsraadets Indstilling herom lød som følger: »Efter-
di det Ostindiske Compagnie ikke længer kand erholdis, mens aff sig
selff forgaar, eller aff andre bliffuer occuperit, och ingen angiffuer sig
som videre ville indligge, da siunis Os underdanigst raadeligt att dett
vorder det dyriste och best skee kand, soldt och afhent«. De ostindiske
Sager blev derefter henlagte under kgl. Kommissarius Poul Klingenberg.
Poul Hansen Corsøer, der fulgte efter den energiske og dygtige