VII SEJLADSEN PAA DE OSTINDISKE KOLONIER 511
240. Et Pælestik.
Næste Dag nærmede et lille Skib sig »Perlen« og sejlede rundt om
den, men skønt de raabte til det om Hjælp, turde det ikke komme helt
hen til dem, og det sejlede bort igen. Besætningen var nu ganske for-
tvivlet, de var 150 Mil fra nærmeste Land, uden Sejl og Ror og blot-
tede for Proviant.
Ved en grundig Undersøgelse viste det sig, at foruden rigeligt
Drikkevand havde de et Fad Fedt i Behold og lidt Brødsmuler, der dog
var temmelig fordærvede af Kakerlakker, og desuden en levende Hjort
og et indisk Svin, som skulde bringes hjem, saa en lille Tid kunde de
holde Livet oppe. Og snart lykkedes det dem at rejse en Nødmast og
hejse et Raasejl baade paa
denne og paa Mesanma-
sten, samt at faa rigget et
Nødror.
I otte Uger arbejdede de
sig frem mod England, og
i den Tid døde 15 af de
bedste Folk af Vattersot;
den 22. Maj fik de endelig
Scilly Øerne i Sigte, men
da Natten nærmede sig, turde de ikke blive ved med at
mod Land. Næste Dag var Landet forsvundet, og de fik en
Storm af NV., der varede i otte Dage og kostede dem deres Nødror. Da
Stormen endelig lagde sig, vidste de ikke mere, hvor de var; de loddede
saa og fik Bund paa 28 Favne, hvorefter de lod Ankeret falde og Sejlene
fire ned; men de kunde ikke beslaa Sejlene, da der kun var tre Mand paa
Benene, Resten var for udmattede til at forlade Køjerne.
Næste Morgen var Vejret sigtbart, og da de nu til deres store Glæde
opdagede, at der var Land i Sigte ikke langt borte, affyrede Jon Olafs-
son 15 Kanonskud, hvorved der blev hidkaldt en Lods fra Land. Det
var et sørgeligt Syn, der mødte ham om Bord; næsten alle Mand var
dødssyge af Sult, saa de end ikke kunde hente sig Vand, og af Føde
havde Lodsen ikke andet med end en uopskaaren Torsk, der straks blev
kogt hel og uddelt til de 117 Mand, der endnu var i Live.
Det var ved Youghal paa Irlands Sydkyst, »Perlen« havde naaet Land.
holde
haard