Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

5I0 C. BASTRUP VII de godt og vel havde passeret Berberiet, at Folkene paa selve Palme- søndag begyndte at lege og danse paa indisk, hedensk Maner, som naar Tempelpigerne danser for Afguderne. Jon Olafsson blev meget vred derover, irettesatte Deltagerne og forbød dem denne »Djævelens Leg«, og Natten efter havde han en rædsom Drøm, hvori en af Folkene kom til ham med en stor Kniv og fortalte, at han havde faaet Befaling af Gud til at dræbe alle om Bord undtagen ham selv. Dette tog han for et ondt Varsel og meddelte Kaptajnen sin Frygt, og allerede Dagen efter kom ogsaa Ulykkerne væltende ind. Om Morgenen paa Ulykkesdagen, den 12. April, blæste det op til en forrygende Storm. Mærssejlene blev bjærgede, men Fok og Stag- sejl blæste i Stumper og Stykker, og da de vilde stryge Stængerne, skø- rede Stormasten, gik over Bord og knuste i Faldet en af Tømmer- mændene. Noget efter blev Skibet ramt i Stævnen af en vældig Sø, der knækkede Bugsprydet; Fokkestaget sprang, og Fokkemasten gik over Bord; men det lykkedes heldigvis Folkene at faa baade For- og Stor- riggen kappet og at klare Vraggodset fra sig. Søerne brød i vældige Masser ind over Skibet, en af Baadene blev skyllet bort, og med alle 13 Pumper i Gang kunde de ikke holde Skibet læns, saa de troede, deres sidste Time var kommen. Der blev da blæst til Bøn og ringet med Klokken; Skibspræsten holdt en smuk Prædiken, og der blev sunget et Par Salmer, »Med Glæde og Tak fa'r jeg nu hen« og »Naar i største Nød vi staa«, og derefter gik de til Pumperne igen. Om Eftermiddagen rev en svær Ankerkæde sig løs forude paa underste Dæk, den var 300 Favne lang og vejede 80 Pd. pr. Favn, og under Ski- bets voldsomme Bevægelser blev den kastet længere og længere agter- ud og slog mod bægge Skibets Sider, saa man troede, de skulde knuses. De holdt dog, men al Provianten var stuvet paa dette Dæk og blev sam- men med meget andet fuldstændig ødelagt af Kæden; Vin, Smør, Kød, Ærter, Gryn, Tran og Tjære flød imellem hinanden, og kun Vandet og lidt Brød, der laa i Lasten tillige med den ostindiske Fragt, undgik Ødelæggelsen. Til sidst, men desværre for sent, lykkedes det at faa Kæ- den surret. Endelig om Aftenen blev Roret revet bort af Søerne, og de troede alle, at Skibet nu var redningsløst fortabt, men saa stilnede det af.