Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

578 C. BASTRUP VII Koloniens Indtægter var ganske naturligt ogsaa i stadig Dalen. En Tilvækst fik de i Tyverne, ved at Salttilvirkningen, der var Statsmono- pol og havde kunnet konkurrere med den engelske, blev nedlagt mod en aarlig Erstatning fra det engelske ostindiske Kompagni paa 15,000 Sicca Rupier; foruden denne Sum beløb Kolonikassens samlede Indtægter sig i 1830 kun til 25,000 Rupier, medens Udgifterne var 70,000. For at nedbringe Udgifterne blev flere og flere Embeder samlede paa enkelte Hænder; for Eksempel var Byfogeden i Tranquebar tillige Justitiarius, Notarius publicus og Auktionsholder. For om muligt at fremme Handelen, blev denne i 1835 givet fri for alle danske Undersaatter, men det hjalp ikke noget. Dette Aar havde Kolonien i alt 23,000 Indbyggere, hvoraf kun 2000 faldt paa Byen Tranquebar. I Frederiksnagore havde Tilstanden under den engelske Besættelse været omtrent som i Tranquebar; dog var de offentlige Bygninger blevet vedligeholdte nogenlunde. Da Englænderne, den 15. December 1815, tilbageleverede Kolonien til dens gamle Chef, Jacob Kræfting, blev der imidlertid, i Modsætning til hvad der fandt Sted i Tranquebar, taget fat med Kraft for at bringe alt paa Fode igen, og man haabede, at Stedet atter skulde kunne faa sin tidligere Betydning som Handelsplads, et Haab, som desværre blev gjort til Skamme. Byen havde en Institution, Serampur-Missionen, der ganske vist var engelsk, som ikke alene gav den Anseelse, men ogsaa en betydelig Om- sætning og Indtægt. Missionen havde et betydeligt Bogtrykkeri og en Papirmølle; den oprettede i 1818 en Opdragelsesanstalt »Serampore Col- lege« for Europæere og en lignende for Hinduer, som den 1. Januar 1820 fik kongelig dansk Sanktion, og den byggede et stort Bygningskompleks med Undervisningslokaler, Boliger for Lærere og Elever, Bibliotek o.s.v. Kolonien led en Del af gentagne Oversvømmelser, der i 1823 antog en særlig ondartet Karakter. Under den Forvirring, der som Følge her- af opstod dette Aar, blev Byen overfaldet af en stor Bande Flodrøvere, der røvede og plyndrede, men det lykkedes Kræfting med sine Sipoyer og nogle frivillige at forjage dem igen. Kræfting var i høj Grad anset i hele Bengalen for sin Dygtighed og