Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
580 C. BASTRUP VII
tageligt Antal Kolonister. Og først og fremmest vilde man der være fri
for Englændernes Nærhed. Endelig mente man, at det usunde Klima
kunde overvindes, naar Skovene blev ryddede i større Udstrækning.
Først talte man i nogle Aar om Sagen, saa nedsattes der i Tranque-
bar en Kommission for at overveje den, i 1829 fik Guvernøren Fuld-
magt til at paabegynde »den nicobarske Entreprise«, og endelig blev der
købt og udrustet en Skonnert »Cimbria«, som i Juli 1831 afsejlede fra
Tranquebar til Nicobarerne med selve Guvernøren, L. Christensen, en
Missionær Rosen, som havde været særlig ivrig for Foretagendet og var
udset til Resident paa Pladsen, en Sergent og 31 Mand om Bord.
Den i. August ankom »Cimbria« til Nancovryhavn, hvor man fandt
de mähriske Brødres Hus ved Tripjet i Ruiner. Efter at have undersøgt
Havnen bestemte Guvernøren, at Kolonien skulde anlægges paa Nord-
ost-Pynten, ved Landsbyen Kanlaha, netop der, hvor »Ny Sjælland«
havde ligget.
Man forsøgte straks at afbrænde Skoven, men det mislykkedes, og
Træerne maatte møjsommelig ryddes; der byggedes et Træhus og nogle
Skure og Hytter og opkastedes en Skanse med et Par Kanoner, og skønt
en Del af Folkene snart blev syge, og det viste sig, at Pladsen var mindre
heldigt valgt, blev der dog holdt en højtidelig Indvielse den 22. Septem-
ber, hvor Kolonien døbtes »Frederikshøj«; samme Dag afsejlede Guver-
nøren med »Cimbria«.
Udsigterne for en lønnende Handel i mindre Stil var foreløbig lyse,
de indfødte betalte saaledes for et Tobaksblad 20 Kokosnødder, for to
en Klase Bananer eller en Høne og for fem en Gris.
Rosen uddelte »Certifikater«, Stokke med Kongens Navnetræk og
Dannebrogsflag, til forskellige Høvdinger og fik nogle indfødte til at paa-
begynde Rydning af Skoven paa nogle nærliggende Høje, Mongkata-
Højene, hvor han tænkte sig at anlægge Plantager.
Kolonien fik hurtig Lejlighed til at gøre Nytte; der strandede nemlig
i November Maaned en hinduisk Brig paa Stor-Nicobar med et Par Hun-
drede Mennesker, Hinduer og Muhamedanere, om Bord. De indfødte
plyndrede Vraget, men de, der havde været om Bord, fik Ophold paa
Frederikshøj, indtil »Cimbria« kom og kunde føre dem videre; nogle og
Tredive af dem var imidlertid døde af Feber, medens 26 tog Tjeneste