Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

6o8 C. BASTB UP VII til Øen; de kom til St. Thomas fra København i Juni 1735 °g t08 straks over til St. Croix, hvor de begyndte at opdyrke nogle gamle Plantager; og det var deres Hensigt at missionere blandt de Slaver, som maatte blive indførte til Øen. Men før Aaret var omme, var de fleste døde af Klimatfeber og Resten meget syge. Guvernør Gardelin kunde ikke undværes paa St. Thomas, og Kap- tajn Moth blev derfor udnævnt til den første danske Guvernør paa St. Croix. Aaret efter blev han tillige Guvernør over St. Thomas og St. Jan, og under hans kloge Regering blomstrede Kolonierne, navnlig St. Croix, skønt de to Gange, i 1738 og 1742 hærgedes af Orkaner; mange rige Familier flyttede dertil fra de omliggende Øer. Paa St. Croix var der i 1742 264 Plantager, hvoraf omtrent Halv- delen var Sukker-, Halvdelen Bomuldsplantager, og der fandtes c. 1900 Slaver. Den hvide Befolkning bestod hovedsagelig af Englæn- dere, c. 300 medens der kun var c. 60 danske. Den første Begyndelse til kristen Mission blandt Negerslaverne i dansk Vestindien blev gjort i Slutningen af 1732, da to mähriske Brødre kom til St. Thomas fra København; i 1734 kom der yderligere 14 Brødre, og Aaret efter 17 Brødre og Søstre, men af de 31 sidst- ankomne var 19 døde af Klimatfeber inden Udgangen af 1736. Plan- terne saa med megen Mistro paa Missionen blandt Slaverne og mente, at den vilde fremkalde social Revolution; nogle Borgere og Plantere paa St. Thomas skrev saaledes i et Memorandum til Guvernør Moth i 1739, at naar disse »Menschen genaandt Herrnhutte ofte Moravise Broeders oder Pietisten« fik Lov at udbrede deres »schadelyke Leere«, saa var det at befrygte »dat onse Slaven tegen ons sullen opstaan & ons vermorden«. Paa St. Thomas døbtes de første Negre i 1736, paa Croix i 1744. Planternes Syn paa Missionen blev imidlertid snart ændret. Alle- rede i Midten af Aarhundredet kappedes de om at faa mähriske Brødre ud paa deres Plantager, da Slaverne ved den kristlige Paavirkning for- vandledes fra at være dovne og opsætsige til flittige og fredelige Arbej- dere. For Koloniernes Trivsel virkede Kompagniets Handelsmonopol meget hæmmende, saa meget mere som det ikke kunde overkomme at