VII SEJLADSEN PAA DANSK VESTINDIEN 621
Slaverne de forfærdeligste Forestillinger om, hvad der ventede dem
i Vestindien. En Neger spurgte saaledes en Dag Isert i fuldt Alvor,
om hans Sko var lavet af Negerskind, for de var jo sorte; andre tro-
ede, at de blev ædt, og at der blev lavet Krudt af deres Knogler,
og ingen af dem vilde tro, at de blot skulde anvendes til Mark-
arbejde, da dette i deres Hjemstavn var saa uhyre let overkommeligt.
Man kan ikke
undre sig over, at
den umenneskelige
Behandling, Sla-
verne ofte var Gen-
stand for om Bord,
og som de altid
ventede sig, og de
Rædsler, de tro-
ede at gaa i Møde
ved Rejsens Afslut-
ning, i Forbindelse
med Sorgen over
at forlade deres
Hjem, ofte drev
dem til at rejse
sig mod de Hvide.
296. Dansk Slaveskib. Fra Handels- og Søfartsmuseet
paa Kronborg.
Isert fortæller, at Slaverne gjorde Oprør paa et hollandsk Skib
i 1783, den Dag, det skulde afsejle fra Guinea, og dræbte alle
Europæerne om Bord undtagen en lille Skibsdreng, som reddede sig
op paa Stortoppen. Det var dog lykkedes Besætningen at affyre et Par
Nødskud, før de blev overmandede; der kom derfor hurtig Hjælp fra
Land, og da Slaverne indsaa, at det vilde gaa dem galt, løb en af dem
ned i Krudtkammeret og sprængte Skibet i Luften. De vilde hellere dø
end bortføres som Slaver. Skibsdrengen og ca. 30 Slaver blev fiskede
op, men over 500 druknede. Samme Aar var der et engelsk Skib, hvor
Slaverne gjorde Oprør og dræbte den hvide Besætning, hvorefter de
lettede Ankeret og lod Skibet drive paa Land; men de fik ikke megen
Fornøjelse deraf. Paa Stranden stod der en Del frie Negre, der