Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
622 C. BASTRUP VII fangede dem alle sammen og solgte dem en Gang til som Slaver. Paa Iserts Skib led Slaverne ingen særlig Overlast, men et Par Dage efter Afrejsen gjorde de alligevel Oprør. Isert var gaaet ud paa Fordækket, hvor en Del af Slaverne var oppe at trække frisk Luft, og han stod fredeligt og spøgte med nogle, der tilhørte en Stamme, hvis Sprog han kendte. Pludselig blev der gan- ske stille paa Dækket, hvad der straks gjorde ham mistænksom, og han skyndte sig hen imod Skansedøren. Han var kun naaet halvt der- hen, da han blev slaaet i Hovedet med Haandjærn, saa han faldt om, men han kunde dog krybe videre, og nu aabnede Overstyrmanden Dø- ren og kom ud til ham. I samme Øjeblik lød Negrenes Krigsskrig, de rejste sig alle op og trængte hen mod Døren og søgte at lukke den op, da det ikke lykkedes, trak de Isert forefter for at tage Livet af ham. En af Negrene havde en Kniv, som han netop havde været ved at bar- bere en anden med, og med denne gav han Isert en vældig Flænge over Panden, Tindingen, Øret og langt ned i Halsen. Isert havde til alt Held et tykt Silketørklæde om Halsen, og medens Negeren søgte at skære igennem det, blev han dræbt af en Geværkugle fra Skansen; der blev nu skudt paa Negrene med Kanonerne, ladede med Ærter, hvad der fik dem til at trække sig saa langt forefter som mulig, og i Forskrækkelsen glemte de Isert, der netop havde Kræfter nok til at krybe agter efter. Da Besætningen saa gjorde et Udfald fra Skansen, tabte Negrene Modet, en Del af dem flygtede ned om Læ, men mange af dem vilde hellere dø end være Slaver og sprang over Bord. Adskil- lige af de Par, der saaledes kom i Vandet, var uenige, den ene vilde dø, den anden ikke, men da der blev kastet Reb ud til dem fra Skibet, blev nogle reddede. Paa den Maade mistede de Hvide 34 Slaver til deres store Sorg, for de var jo mange Penge værd. Af Europæerne omkom ingen, og kun Isert og Overstyrmanden var saarede. Den sidstnævnte var under Tumulten krøbet ud af en Kanonport og entret agter efter, uden paa Skibssiden, og slap saaledes nogenlunde helskindet fra Affæren. Isert havde derimod foruden det frygtelige Snit faaet flere slemme Slag i Hovedet, men han kom sig dog i Løbet af Overrejsen. Bortset fra dette Oprør var Rejsen meget heldig, og der døde kun