624 C. BASTRUP VII
Efter at den nedsatte Kommission havde endt sit Arbejde, blev det
ved en Forordning af 16. Maj 1792 bestemt, at der foreløbig skulde
gives større Frihed i Slavehandelen end hidtil, indtil de danske Ko-
lonier var blevet tilstrækkelig forsynede, men derefter skulde den fuld-
stændig forbydes. Det tillodes alle Nationers Skibe at indføre Slaver
til Vestindien, og for hver indført Slave maatte der udføres 2000 Pd.
Raasukker; samtidig blev det forbudt at udføre Slaver fra Øerne. End-
videre blev det fastsat, at al Handel med Slaver skulde være forbudt
danske Undersaatter fra Udgangen af 1802; der var altsaa en Frist paa
10 Aar til Komplettering af Bestanden. For at fremme Slavernes For-
mering paa Øerne, blev der i 1795 sat en dobbelt saa høj Kopskat paa
mandlige Slaver som paa kvindelige.
Disse Foranstaltninger bevirkede straks en betydelig Forøgelse i
Slavernes Antal; det var i 1796 25,450, i 1798 26,309 og i 1803 27,161.
Da Fristen nærmede sig sin Afslutning, ansøgte en Del af Plan-
terne om at faa den forlænget med tre Aar, men Regeringen stod fast
paa sit Standpunkt, og fra Begyndelsen af 1803 var den danske Slave-
handel forbudt. Men det varede ganske vist adskillige Aar, før selve
Slaveriet blev afskaffet.
I de engelske Kolonier blev Slavehandelen først forbudt den 1. Ja-
nuar 1808.
b. Vestindien efter 1807.
Fra 1807 til 1815 var de dansk-vestindiske Øer besatte af Eng-
lænderne. Den før saa blomstrende Handel sygnede hen i denne Pe-
riode, men den blev dog ikke tilintetgjort; betydelige Mængder af vest-
indiske Produkter gik over St. Thomas til England under Navn af Frem-
bringelser fra de engelske Kolonier, og europæiske Varer kom til Øerne i
engelske Skibe. Men i St. Thomas Havn, der tidligere vrimlede af Skibe
af alle mulige Nationaliteter, saas nu kun det engelske Flag. Der kunde
dog være Skibe nok i Havnen; tre å fire Gange om Aaret samledes