Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
626 C. BAS TRÜP VII i Sejlskibenes Vrimmel, hvilket havde til Følge, at det samlede Antal af Skibe tog af, medens Tonnagen tog stærkt til. St. Thomas Havn blev Hovedstation for de engelske Postdampere, og allerede ved Aarhundredets Midte indførtes der til Brug for »Royal Mail Steam-packet Company« 42,000 Tons Kul aarlig. I Aarhundredets anden Halvdel begyndte Tilbagegangen for Han- delen. Sejlskibene afløstes efterhaanden af Dampskibene, og det mu- liggjordes derved i højere og højere Grad for baade de engelske og spanske Øer at frigøre sig fra St. Thomas som Stabelplads. Kun som Kulstation bevarede St. Thomas Havn Betydning, og denne Betyd- ning voksede i det 20. Aarhundrede, da Havnen blev stærkt benyttet af Østasiatisk Kompagni og Hamborg-Amerika Liniens Skibe. I 1910 blev Havnen anløbet af 38 Krigsskibe, 446 Handelsdampere, 265 Sejl- skibe over 25 Tons og 1895 Fartøjer under 25 Tons, og der indførtes 103,500 Tons Kul. Antallet af Skibe stod saaledes Maal med Havnens gyldne Tid i Fyrrerne, og Tonnagen var langt større; men Ladningerne blev i Ski- bene og bragte ikke Rigdom til Huse. Medens Beboerne paa St. Thomas for langt den største Dels Ved- kommende levede af Handelen, og kun et ringe Mindretal af Plantage- driften, var det omvendte Tilfældet paa de to andre Øer, og for disse har Tiden efter Napoleonskrigen været en fortsat Tilbagegang. Her- til har der været to Aarsager: Fremkomsten af Roesukkeret, der mere og mere gjorde Europa uafhængig af den vestindiske Sukkerproduk- tion, og Slaveriets Afskaffelse, der fordyrede Plantagedriften i en væ- sentlig Grad og vanskeliggjorde Tilvejebringelsen af den fornødne Ar- bejdskraft. Som tidligere omtalt blev det i 1792 forbudt at udføre Sla- ver fra dansk Vestindien, medens Forbudet mod Indførsel traadte i Kraft ved Udgangen af 1802. Disse Forbud blev dog jævnlig over- traadt; der maatte saaledes i 1832 fastsættes betydelige Straffe, Mulk- ter fra 500—1500 Rdlr. for Udførsel af en Slave eller Slavinde og i 1835 fastsættes Straffe, der varierede fra Mulkt til 20 Aars Fæstnings- arbejde for Indførsel af Slaver. Medens Antallet af Slaver var i stadig Aftagende efter 1802, fordi Fødslerne ikke nær kunde holde Trit med Dødsfaldene, var det dog først i 1848, at Slaveriet helt blev afskaffet.