VII SEJLADSEN PAA DANSK VESTINDIEN
I Juli Maaned 1847 blev det bestemt, at alle Børn, der fødtes af
Slaver, skulde være fri, og at Slaveriet helt skulde ophøre efter For-
løbet af 12 Aar. Denne Bestemmelse vakte dog ingen Glæde blandt
Slaverne, men fremkaldte tværtimod megen Misfornøjelse over, at de
skulde vente saa længe
paa Friheden, og Aaret
efter udbrød der Oprør
blandt Slaverne paa St.
Croix.
Skønt Planen for Op-
røret blev lagt længe før
Udbruddet og var ved-
taget af en stor Del af
Øens Slaver, blev den
holdt godt hemmelig.
Ganske vist var der sendt
Advarsler fra Tortola
til Guvernementet, men
Guvernøren, von Schol-
ten, har maaske ikke
troet paa Muligheden af
et Oprør, i alt Fald
gjorde han intet for at
imødegaa det.
Den 2. Juli 1848, en
298. St. Croix. Hospitalet i Christianssted efter
Orkanen 9. Oktober 1916.
Søndag, forløb paa den
sædvanlige rolige og fre-
delige Maade, men pludselig, Kl. 8 Aften, blev der samtidig fra en stor
Mængde Plantager ringet Allarm som det aftalte Signal for Slaverne til
at begynde Rejsningen. Rædsel greb alle de Hvide paa Øen, der fryg-
tede en Gentagelse i større Maalestok af Oprøret i 1732 paa St. Jan, og
mange flygtede straks om Bord i de Skibe, der laa ved Frederikssted og
Christianssted. Det viste sig dog, at Skrækken foreløbig var ugrundet,
der blev ingen Voldsomheder udøvet i Løbet af Natten, hverken mod
Personer eller Ejendom. I Frederikssted henvendte en Del af Ind-
40=