Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
628 C. BASTRUP VII
byggerne sig til Autoriteterne om Ordre til med Militsen at imøde-
gaa Oprørerne, men Svaret var benægtende; der blev blot sendt Med-
delelse om det passerede til Guvernøren, der opholdt sig i Christianssted.
Den følgende Morgen marcherede en Flok paa 2000 Negre ind i
Frederikssted, uden at møde nogen som helst Modstand, og gik di-
rekte til Fortet og forlangte Friheden. Hertil svarede den komman-
derende Officer, at Guvernøren ikke var til Stede, og at han selv ikke
havde Myndighed til at gaa ind paa Forlangendet. Slavernes Antal
blev imidlertid stærkt forøget, idet en anden Flok paa c. 3000 Mand
sluttede sig til dem, og derved voksede deres Selvtillid. De ødelagde
Politistationen og forskellige Embedsmænds Boliger og truede med,
at de vilde brænde Byen af, dersom de ikke fik et bekræftende Svar
til Kl. 4 Em.
Efter nogen Tids Forløb kom Guvernøren kørende fra Christians-
sted, og en stor Menneskemængde samlede sig straks omkring For-
tet, hvor han var taget ind, i største Spænding for at høre hans Afgø-
relse. Den faldt efter nogen Tids Tøven: Der blev proklameret Fri-
hed for alle Slaver i Dansk Vestindien. Herefter faldt der foreløbig
Ro over Sindene, og en Del af Slaverne vendte straks tilbage til Plan-
tagerne.
I Christianssted havde en Flok Negre samme Morgen forsøgt at
trænge ind, men her havde Militsen besat Hovedadgangene. Negrene
pressede paa for at komme ind og adlød ikke en Ordre til at gaa til-
bage, heller ikke hjalp det, at der blev skudt et løst Skud med en Felt-
kanon for at forskrække dem; først da en behjertet Officer, tvært-
imod sin Ordre, affyrede et Kardæskskud imod dem, der dræbte og
saarede en Mængde, flygtede de og opgav videre Forsøg paa at trænge
ind i Byen.
Natten efter den 3. saas fra Byerne talrige Ildebrande rundt om-
kring paa Øen, og næste Morgen rykkede en Negerhob atter mod
Frederikssted. Her havde Autoriteterne imidlertid fattet sig oven paa
Gaarsdagens Forskrækkelse og havde kaldt Militsen under Vaaben,
og da Negrene saa, at de vilde møde Modstand, trak de sig straks til-
bage til Landet. Der blev intet Forsøg gjort paa at angribe Christians-
sted. Derimod blev der paa Landet ødelagt adskillige Plantager.