Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

II VIKINGETIDEN 59 pligtede sig til at forsyne Irerne med alle de Varer, de havde Brug for. Endnu efter Slaget ved Clontarf (1014), hvor den irske Konge Brian Boru vandt en afgørende Sejr over de danske Vikinger, og efter hvilket man ikke hører om flere Vikingetog til Irland, hedder det i Irernes gamle Krøniker: Ingen Danske fik Tilladelse til at komme ind i Konge- riget med Undtagelse af saa mange Købmænd og Haandværkere i Du- blin, Waterford, Wexford, Cork og Limerick, som man til enhver Tid kunde holde Styr paa, om de søgte at rejse sig. Disse tillod Kong Brian Boru klogeligen at bosidde sig i disse Stæder for at bringe Handel og Omsætning i Vejret, eftersom det var dygtige Sømænd med stor Erfaring og mange Skibe. Endnu i Slutningen af det seks- tende Aarhundrede, fortæller en an- den irsk Krønikeskriver, var de fleste Købmænd i irske Byer af nordisk Herkomst. De danske Vikinger i de sydlige irske Kystbyer bragte atter Liv i 28. Kufisk Dirhem, præget i Buchara 945, fundet i Danmark. Handelen paa Frankrig. Som deres Styrke i Kampen for en stor Del beroede paa deres Sammenhold og Disciplin, Evnen til at underordne sig og vise ubetinget Lydighed mod Høvdingen, saaledes beroede deres frugtbringende Handelsvirksomhed paa de samme Egenskaber. Vikin- gerne dannede Sammenslutninger, Gilder, optraadte i Fællesskab og opnaaede derved langt mere end ved enkelte Mænds spredte Virksom- hed. Allerede Aar 900 synes der mellem Købmænd i Limerick og Du- blin at være fastsat visse Regler og Vedtægter for Handelen med Køb- mænd i det sydlige Frankrig. Til Mundingerne af Floderne Loire og Gironde, til Nantes og Bordeaux sejlede Vikingerne med irske Varer og bragte Salt, Hvedemel, Vin og kostbare Stoffer tilbage. Lodbrogs- sønnernes Middelhavstogt aabnede Handelsveje mellem Irland og Sy- den. Vikingerne gjorde i Spanien og Mauritanien Bekendtskab med Maurernes høje Kultur. De hjembragte herfra — ved Siden af den fyrige spanske Vin, som snart blev stærkt efterspurgt i Irland, — de fine Silke- varer, de kostbare Stoffer af Klæde og Fløjl i pragtfulde Farver, der i lige Grad frydede Nordboernes og Irernes Øjne, i Purpur og Skar-