Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VIII KONVOIERINGER 663 er den Stilling som Privatejendommen indtager. Medens denne paa Land- jorden er ukrænkelig i den Forstand, at de krigsførende Magter ere plig- tige til at erstatte deres Indgreb i den, er det modsatte Tilfældet paa Søen. Her er fjendtlig Privatejendom god Prise, naar den træffes i fjendtlige Skibe, og i mange Tilfælde tillige naar den træffes i neutrale Skibe. Fra de forskellige — særlig smaa — Magters Side har man hæv- det, at fjendtlig Privatejendom burde være ukrænkelig under neu- tralt Flag, at »Flaget dækker Ladningen« eller som Sætningen almin- delig formuleres: »Frit Skib giver frit Gods«, — herfra dog undtaget Begrebet Krigskontrabande. Fastsættelsen af hvad man under en Krig betragter som Krigs- kontrabande, paahviler de krigsførende Magter. I sin Oprindelse er Krigskontrabande egentlig kun virkeligt Krigsmateriel, men efter- haanden som Krigens Bølgeslag naar længere og længere ud til Lan- dets Befolkning, — efterhaanden som den hvervede Lejehær er bleven afløst af en Nation i Vaaben, er det kommet til at omfatte alle de Varer, der tjener til at holde Folket i krigsdygtig Stand, med andre Ord: saa godt som alt. Vi behøver blot at tænke paa Verdenskrigen for at have talende Eksempler for Øje. Som en direkte Følge af at fjendtlig Privatejendom er god Prise, og ligeledes som en direkte Følge af at det neutrale Flag ikke dækker Krigskontrabande, tilkender man de krigsførende Magter Visita- tionsret over for ethvert Skib, der flyder paa Vandet, hvad Flag det end fører. Det er de krigsførende Orlogsskibe tilladt at stoppe et neu- tralt Skib og undersøge det fra Køl til Fløjknap og enten foretage denne Undersøgelse i aaben Sø eller føre Skibet i Havn og foretage den der. Af denne Undersøgelse afhænger det, om Skibet skal for en Priseret eller frigives. At dette er en stor Ubehagelighed for de neutrale Skibe, siger sig selv. I bedste Fald — naar de frigives, — er det Tidsspilde, og selv dette er jo et stort Tab. Sætningen: »Tid er Penge«, faar mangedobbelt Gyldighed i Krigstider. I værste Fald er det Prisedømmelse af en Prise- ret, paa hvilken man jo burde kunne stole, men hvorom Historien lærer os, at den ofte dømmer ensidigt, udelukkende efter sit Lands Interesser. Det er da klart, at de neutrale Sømagter har al Interesse i at und-