ORLOGS- OG HANDELSFLAGET
1. Konvoieringer.
Om »Handelen skal følge Orlogsflaget« eller »Orlogsflaget skal følge
Handelen,« er et Spørgsmaal, der maa afgøres ved den paagæl-
dende Stats internationale Stilling og politiske Maal; men at Han-
delen og Orlogsflaget er fast knyttede til hinanden staar fast.
Det gælder selvfølgelig først og fremmest i Ufredstider. Naar
Søen vrimler af krigsførende Orlogsmænd — eller som i gamle Dage
af Kapere og Sørøvere — naar den beskyttende 3-Sømils-Territorial-
grænse skal hævdes, naar Handelsskibe skal konvoieres i deres lov-
lige Erhverv, da ser Koffardimanden med Fortrøstning paa det Skib,
der fører Orlogsflaget og ved, at det vil være ham en fuldtro Ven og
staa Last og Brast med ham.
I vor Søfarts Historie har Spørgsmaalet om Konvoiering til Tider
været stærkt fremme i Forgrunden og har ført det dansk-norske Mo-
narki ud i farlige Konflikter, ja endog i Krig.
Det er naturligvis kun i Ufærdstider, at vi møder Spørgsmaalet,
og det er da ogsaa navnlig i det 18. Aarhundrede — de store Søkri-
ges Aarhundrede — at vi vil faa Lejlighed til at betragte det. Inden
for dette Aarhundrede bliver det særlig brændende i dets sidste Tiaar
eller med andre Ord i den Periode, der i vort Lands Historie saa
træffende kaldes »den glimrende Handelsperiode«.
For ret at forstaa de Omstændigheder, der gør Konvoispørgs-
maalet saa betydningsfuldt for de søfarende, vil det være nødvendigt
først korteligt at betragte de internationale Retsspørgsmaal paa Søen.
Den store Forskel mellem Sø- og Landkrigen paa dette Omraade,