VII DET AFRIKANSKE KOMPAGNI 661
Vanskeligheder at kæmpe med, ikke mindst fordi baade Spanien og
Frankrig nu havde maatte købe Fred med Marokko, og baade Kej-
serens Overmod og hans Stormænds Griskhed havde naaet Højde-
punktet. Men han forstod at bestikke de rigtige Folk, og den 25. Juli
1767 fik han en Fredstraktat i Stand af følgende Hovedindhold:
Kompagniet, der ikke eksisterer mere, befries for Fremtiden for
T oldforpagtningen.
Konsulen kan frit disponere over det Gods, Kompagniet endnu
har tilbage i Marokko, og de lokale Myndigheder skal være ham
behjælpelig med at inddrive udestaaende Fordringer. Konsulen skal
bo i Salee og har Ret til at udnævne Vicekonsuler.
Kompagniets Folk kan frit forlade Marokko. Danske Købmænd
har Tilladelse til at handle, hvor de vil i Marokko, og skal ikke be-
tale mere i Told end andre kristne Købmænd.
Det danske Flag skal respekteres til Lands og til Vands af de ma-
rokkanske Kryssere, og i Tilfælde af Fredsbrud skal de Danske i
Marokko have seks Maaneders Frihed til at forlade Landet.
Til Gengæld betaler Kongen af Danmark aarlig: 12 Stk. 24 pun-
dige og 13 Stk. 18 pundige Jærnkanoner, 30 Stk. 10—16" tykke Tove,
2000 Egeplanker og 6,500 Piastre i Stedet for Sejl og mindre Tov-
værk. Eller hvis Kongen foretrækker det, kan han i Stedet for Varer
betale ialt 25,000 Piastre.
Saaledes fik det marokkanske Æventyr en nogenlunde heldig Afslut-
ning. Den vedtagne Tribut var meget billig i Sammenligning med,
hvad andre Nationer maatte betale, og det vilde unægtelig have været
heldigt, om vi straks havde sluttet en Fredstraktat af denne Art.