II VIKINGETIDEN 61
Den første af disse Danskhedens faste Stæder i England — den
laa ved den sejlbare Derwent — havde faaet sit Navn Derby, egent-
lig Deorabui eller Dyrby, af Vikingerne. I Angelsaksernes Tid hed
den Northweorthig. Og det turde være et Vidnesbyrd om Betydnin-
gen af de Danskes Magt her midt inde i Landet, at Byens ind-
fødte Beboere tager det fremmede Navn op og glemmer det gamle,
hævdvundne. Ja, at endog Kong Æthel-
stan omtr. 840 præger sine Mønter med
det nordiske Navn, om ikke det fore-
kommer allerede hundrede Aar forinden.
I St. Oswalds Levnet omtales ved
Aar 1000 York ved Ouse-Floden som
en By med 30.000 Indbyggere og fuld
af alle Slags Handelsvarer fra fremmede
Lande, Varer, som især kommer med
Købmændene fra Danmark. Paa Øst-
kysten blev der fra Hjemlandet — som
naturligt paa Jyllands nærmeste Nabo-
kyst — af Vikingerne drevet en levende
Handel i en Række Byer. Saaledes i
Grimsby, som blev anlagt af danske
Vikinger ligesom Ravenser, der senere
blev skyllet bort af Havet, i Whitby og
Norwich, der som mange Hundrede 29< Gokstadskibet. Tværsnit ved Roret
andre By- og Stednavne endnu vidner med Rorsklampen-
om deres nordiske Oprindelse, i Boston og King's Lynn ved The
Wash og frem for alt i London.
Og langt ned i Tiden var det disse Byer tillige med Bristol, der
frem for Englands øvrige Søstæder udmærkede sig ved at fostre de
dygtigste og mest fremragende Sømænd.
London, allerede dengang Englands betydeligste Handelsby, havde
gentagne Gange i Løbet af det niende Aarhundrede været i danske
Vikingers Vold. Og efter Fredsslutningen mellem dem og Alfred den
Store vedblev de danske Købmænds store Indflydelse at gøre sig gæl-
dende, og de hævdede stadig en begunstiget Særstilling i Byen. De