Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
62 BERING LIISBERG II havde saaledes samme Ret som Londons egne Borgere til frit og uden Afgift at drage til alle Markeder og Torve hele Landet over og handle, hvor dem lystede; de havde i Modsætning til alle andre Fremmede Lov til at opholde sig i London hele Vinteren. De havde deres eget Ting, deres egen Kirke, helliget St. Clemens, de Søfarendes Beskytter, St. Clemens Danes, mellem Strand og Fleet, hvor Kong Harald med Tilnavnet Harefod blev begravet 1040. Og de havde endelig deres 30. Romerske Sølv-Denarer. Købmandsgilde og deres eget Gildehus. I et gammelt Skrift om Londons Gildehuse hedder det udtrykkeligt, at de danske Køb- mænd havde »botesate«, d. e. Bodesæde, Lov til at handle fra Købmands-Bod, hele Aaret igennem. Derimod maatte de ikke gaa uden for Byen og drive Handel, lige saa lidt som de maatte indlade sig paa forceap, Byens Borgere til Skade. Forceap er ligesom botesate et dansk Ord: Forkøb, som vi endnu bruger. Og det samme Forbud mod Forkøb, senere fortysket alle danske Byer i Middelalderen. til Forprang, kendes I London har den store Samlingsstue i Gildehuset utvivlsomt lige- 1 som i Winchester heddet chepmanna-sele (Købmandssalen) eller han- tachen-sele (Haandtags- eller Haandslagssalen), idet ethvert Køb be- kræftedes med Haandslag. Det deraf afledede Ord: Handsel er lige saa godt kendt i visse Egne af England og Skotland som i Danmark. Og Købmanden, der kun købte og solgte i mindre Partier, Smaahand- leren i Modsætning til Storhandleren, hed i England som i Danmark en manegere, et Ord, der i afslidt og misforstaaet Form endnu haves hos os i Betegnelsen paa den københavnske Gade, hvor de, der hand- lede med Kød, en Tid havde deres Udsalg, Købmagergade, oprindelig Kødmangergade. I hele Danelagen ligesom mange Steder i Skotland regnede man ikke med engelske, men med danske Møntbetegnelser, Mark og Øre. Og da det uimodsigelig er Nordboerne og da først og fremmerst det Folk, der blev det herskende Folk i England, de Danske, der har oplært Angelsakserne i Sømandskunst og grundlagt den engelske