Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
682 SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL VIII hos en spansk Købmand, som var ude af Stand til at forstaa et Ord Dansk eller Tysk. Ved Billes Ankomst blev han som Eskadrechef følgelig bestormet med Reklamationer og Klager fra de ulykkelige Skippere, af hvilke flere efter lang Karantæne var bleven holdt i Arrest i deres eget Skib i længere Tid uden at have faaet Tilladelse til at forhandle med deres Lands Konsul. Omstændighederne, hvorunder de var bleven opbragt, var meget forskellige; eksempelvis kan vi nævne Briggen »Isabelle Maries« Skæbne. Denne Brig var i sin Tid bleven købt i England paa Auktion og havde derpaa udklareret fra Molde med sine Papirer i den fuldkomneste Orden. Den gik først til Barcelona med en Ladning Klipfisk og der- fra til Alicante, hvor den lastede Vin bestemt til Hamborg. Paa Rej- sen hertil blev Briggen opbragt paa Højden af Kap da Gata af en fransk Kaper, der efter den danske Skippers Udsagn førte tyrkisk Flag, og indbragt til Cartagena. Den spanske Konsul prisedømte Skibet, idet han støttede sin Ken- delse paa, at Skibet var af engelsk Bygning, og at det Skøde, der fandtes om Bord i Briggen, var af sildigere Dato end den franske Republiks Krigserklæring mod England. Kaptajn Bille søgte i en længere saavel Ord- som Noteveksling med den franske Konsul at faa de førnævnte dansk-norske Skibe fri- givne, men forgæves. Det hjalp ikke, at Bille truede og næsten slog paa Sværdet, ej heller at han appellerede til de spanske Autoriteter — Spanien var jo paa dette Tidspunkt ganske afhængig af Frankrig — følgelig maatte Bille afsejle med uforrettet Sag. Man kan mene om disse Prisedømmelser, hvad man vil — den ovenfor nævnte Sag vilde jo under Verdenskrigen være bleven af- sluttet med en med den franske Konsuls Kendelse ganske enslydende engelsk, — de var i Datidens Øjne i hvert Fald mere eller mindre uret- færdige. Fordi vi efter Verdenskrigens Tildragelser er bievne haard- hudede paa Folkerettens Omraade, er det jo ikke ensbetydende med, at man ogsaa var det i 1797, og i alle Fald var det franske Lovmaskineri utrolig langsomt og dømte ikke efter faste Principper. Bille sejlede som Følge af dette fra Cartagena fuldt overbevist om, at der intet andet var at gøre end at konvoiere i saa stor Udstrækning som muligt.