Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
682 SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL VIII
hos en spansk Købmand, som var ude af Stand til at forstaa et Ord
Dansk eller Tysk. Ved Billes Ankomst blev han som Eskadrechef følgelig
bestormet med Reklamationer og Klager fra de ulykkelige Skippere,
af hvilke flere efter lang Karantæne var bleven holdt i Arrest i deres
eget Skib i længere Tid uden at have faaet Tilladelse til at forhandle
med deres Lands Konsul.
Omstændighederne, hvorunder de var bleven opbragt, var meget
forskellige; eksempelvis kan vi nævne Briggen »Isabelle Maries« Skæbne.
Denne Brig var i sin Tid bleven købt i England paa Auktion og havde
derpaa udklareret fra Molde med sine Papirer i den fuldkomneste
Orden. Den gik først til Barcelona med en Ladning Klipfisk og der-
fra til Alicante, hvor den lastede Vin bestemt til Hamborg. Paa Rej-
sen hertil blev Briggen opbragt paa Højden af Kap da Gata af en fransk
Kaper, der efter den danske Skippers Udsagn førte tyrkisk Flag, og
indbragt til Cartagena.
Den spanske Konsul prisedømte Skibet, idet han støttede sin Ken-
delse paa, at Skibet var af engelsk Bygning, og at det Skøde, der fandtes
om Bord i Briggen, var af sildigere Dato end den franske Republiks
Krigserklæring mod England.
Kaptajn Bille søgte i en længere saavel Ord- som Noteveksling
med den franske Konsul at faa de førnævnte dansk-norske Skibe fri-
givne, men forgæves. Det hjalp ikke, at Bille truede og næsten slog
paa Sværdet, ej heller at han appellerede til de spanske Autoriteter
— Spanien var jo paa dette Tidspunkt ganske afhængig af Frankrig —
følgelig maatte Bille afsejle med uforrettet Sag.
Man kan mene om disse Prisedømmelser, hvad man vil — den
ovenfor nævnte Sag vilde jo under Verdenskrigen være bleven af-
sluttet med en med den franske Konsuls Kendelse ganske enslydende
engelsk, — de var i Datidens Øjne i hvert Fald mere eller mindre uret-
færdige. Fordi vi efter Verdenskrigens Tildragelser er bievne haard-
hudede paa Folkerettens Omraade, er det jo ikke ensbetydende med,
at man ogsaa var det i 1797, og i alle Fald var det franske Lovmaskineri
utrolig langsomt og dømte ikke efter faste Principper. Bille sejlede
som Følge af dette fra Cartagena fuldt overbevist om, at der intet andet
var at gøre end at konvoiere i saa stor Udstrækning som muligt.