Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
684 SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL VIII
var Hovedarnestederne for Kaperiet. De usleste smaa Kapere laa
inde under Land; ofte gik de endog først ud af Havnene, naar de for-
ventede Priser signaleredes og opbragte dem, naar de troede sig aller-
sikrest. Vi har set Prøve paa Rettergangen i Cartagena; — i Malaga
var det ikke stort mere bevendt, og Ceuta var et rent Helvede —
men i de franske og italienske Havne var Forholdene noget bedre,
saaledes at man ikke behøvede at træffe særlige Foranstaltninger uden
for disse Steder — maaske med Undtagelse af Farvandene omkring
Korsika og Genuabugten — men til nogen fast Stationeren her raa-
dede Eskadren ikke over Materiel.
Enhver, der kender lidt til Søen, vil let kunne dømme om de Van-
skeligheder, der var forbunden med denne Konvoitjeneste. I Storm
og i Sø skulde Krysfelterne holdes — med dobbelt Udkig Nat og
Dag; altid maatte man være paa Alerten, klar til at slaas, thi Kaperne
gik saa nær til Stregen som mulig for ikke at sige over den, og mange
af dem var velbevæbnede. Hertil kom yderligere, at der ikke var or-
dentlige Havne i Nærheden, hvor Besætningerne kunde hvile ud eller
Provisioner indtages; thi selv om der enkelte Steder var Havne,
smaa Molehavne, som f. Eks. i Malaga, var det vanskeligt at op-
naa den fremmede Regerings Tilladelse for et Orlogsskib til at løbe
ind i Havnen. Den uundgaaelige Søskade maatte derfor udbedres
paa aaben Red med stadig Agtpaagivenhed, hvis det skulde blive nød-
vendigt at lette og gaa til Søs. For Eskadrechefen var endelig Post-
gangen nærmest fortvivlende. Breve tog en Maaned om at naa hjem
til Danmark, og at holde Forbindelse mellem Eskadren pr. Brev var,
som enhver let vil kunne forestille sig, en yderst vanskelig Sag.
En ikke ubetydelig Hindring lagdes Eskadrens Skibe i Vejen ved
den Karantæne, der ofte paalagdes Skibene. Der var Pest, Kolera og
andre smitsomme Sygdomme i flere af Middelhavets Byer, og 14 Dages
Karantæne var ingen Sjældenhed. Man kan let tænke sig hvad dette
betød for Bille, — hans Styrke kunde til Tider gaa ned til Halvdelen.
Der udvistes derfor ogsaa fra Skibschefernes Side den største Agt-
paagivenhed for at undgaa enhver Berøring med de smittede Byer eller
Egne, og tit tog man lidt List og Underfundighed til Hjælp over for
en truende Karantæne, hvis alt andet slog fejl.