Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
684 SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL VIII var Hovedarnestederne for Kaperiet. De usleste smaa Kapere laa inde under Land; ofte gik de endog først ud af Havnene, naar de for- ventede Priser signaleredes og opbragte dem, naar de troede sig aller- sikrest. Vi har set Prøve paa Rettergangen i Cartagena; — i Malaga var det ikke stort mere bevendt, og Ceuta var et rent Helvede — men i de franske og italienske Havne var Forholdene noget bedre, saaledes at man ikke behøvede at træffe særlige Foranstaltninger uden for disse Steder — maaske med Undtagelse af Farvandene omkring Korsika og Genuabugten — men til nogen fast Stationeren her raa- dede Eskadren ikke over Materiel. Enhver, der kender lidt til Søen, vil let kunne dømme om de Van- skeligheder, der var forbunden med denne Konvoitjeneste. I Storm og i Sø skulde Krysfelterne holdes — med dobbelt Udkig Nat og Dag; altid maatte man være paa Alerten, klar til at slaas, thi Kaperne gik saa nær til Stregen som mulig for ikke at sige over den, og mange af dem var velbevæbnede. Hertil kom yderligere, at der ikke var or- dentlige Havne i Nærheden, hvor Besætningerne kunde hvile ud eller Provisioner indtages; thi selv om der enkelte Steder var Havne, smaa Molehavne, som f. Eks. i Malaga, var det vanskeligt at op- naa den fremmede Regerings Tilladelse for et Orlogsskib til at løbe ind i Havnen. Den uundgaaelige Søskade maatte derfor udbedres paa aaben Red med stadig Agtpaagivenhed, hvis det skulde blive nød- vendigt at lette og gaa til Søs. For Eskadrechefen var endelig Post- gangen nærmest fortvivlende. Breve tog en Maaned om at naa hjem til Danmark, og at holde Forbindelse mellem Eskadren pr. Brev var, som enhver let vil kunne forestille sig, en yderst vanskelig Sag. En ikke ubetydelig Hindring lagdes Eskadrens Skibe i Vejen ved den Karantæne, der ofte paalagdes Skibene. Der var Pest, Kolera og andre smitsomme Sygdomme i flere af Middelhavets Byer, og 14 Dages Karantæne var ingen Sjældenhed. Man kan let tænke sig hvad dette betød for Bille, — hans Styrke kunde til Tider gaa ned til Halvdelen. Der udvistes derfor ogsaa fra Skibschefernes Side den største Agt- paagivenhed for at undgaa enhver Berøring med de smittede Byer eller Egne, og tit tog man lidt List og Underfundighed til Hjælp over for en truende Karantæne, hvis alt andet slog fejl.