Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIII
KONVOIERINGER
687
»taterne eller senere Overenskomster kunne henregnes til Krigscontra-
»bande og ere bestemte til en af de krigsførende Magters Havne, med
»hans Minde og saa vidt ham er vitterligt forefindes inden Borde paa
»det ham anbetroede Skib. Denne edelige Forsikring skal af Skipperen,
»efter Formularet egenhændig underskrives som i denne Henseende
»skal meddeles Chefen for Konvoien.«
Mere kunde man jo egentlig ikke gøre, men Vanskelighederne
ved at garantere for Konvoierne var stadig til Stede og formindskedes
selvfølgelig ikke ved den Omstændighed, at det jo var umuligt at be-
skytte sig imod, at et fremmed Skib om Natten holdt ind i Konvoien,
og da ved Møde med krigsførende Orlogsmænd befandt sig i denne.
At man ikke kunde gaa efter Flaget alene, beviser følgende Til-
dragelse, der kaster et ganske karakteristisk Skær over Tiden. Det
passerede i 1797 for Briggen »Nidelven«. Vi giver dens Chef, Kap-
tajnløjtnant Baron Hans Holsten, Ordet:
»Den 18. ds. i Stille saa vi en engelsk Kaper og ved Siden af ham
en Brig. Da jeg holdt ned til dem, underrettede Kaperen mig om, at
han havde taget dette Skib under dansk Flag, hvortil det var uberet-
tiget. Jeg beordrede ham til at bringe mig Papirerne paa Siden, da
jeg ingen Samkvem vilde have med dem for at undgaa Karantæne.
Kaperen underkastede dette Skib min Bedømmelse. Ved at efterse
Papirerne fandt jeg, at der var intet dansk uden Flaget og Skipperen,
ved Navn Klein og bosiddende paa Sylt. Skibet var en engelsk Priis
solgt i Malaga; det havde intet latinsk eller tyrkisk Søpas, var ladt og
havde ingen andre danske Søfolk end Skipperen; Styrmanden og flere
af Mandskabet var Spaniere, Resten Italienere. Skibsføreren tilstod,
at han skulde til Bristol, endskønt Papirerne løde paa Altona, og under
hans Navn var baade Skib og Ladning. Selv var han nylig kommen
fra Algeziras, hvor han var opbragt som Styrmand, og ejede ikke en
Skilling.«
Det var den Slags Skibe, der vakte Harme hos Konvoicheferne,
og som skærpede de krigsførende Magters Mistænksomhed.
Konvoieringen gik saaledes sin Gang. Over alt i Middelhavet
kunde man derfor i de sidste Aar før Aarhundredskiftet se en dansk