Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

688 SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL ' VIII Orlogsmand til Luvart af en hel eller halv Snes Koffardimænd, — Or- logsmanden som Regel med ringe Sejlføring og Koffardimændene prangende med Sejl. Inde under Kysterne øjner man engelske, franske eller spanske Kapere — eller maaske en Algeriner med sin sortsmud- sede Besætning. Nærmer en af disse sig, sætter Orlogsmanden sine Bramsejl eller strækker sine Mærssejl og gør et Par Slag, — maaske staar der en Ildstraale ud af en af dens Kanoner, hvis den fremmede bliver for nærgaaende. Saa indtræder Roen atter, og Dannebrog smæl- der dobbelt muntert fra Orlogsmandens Gaffel. Men desværre det gik ikke altid saa let fra Haanden. Tunge Uvejrs- skyer trak op paa den politiske Himmel og kastede snart et truende Skær ned over den lille danske Middelhavseskadre, Drønene fra det endnu langt bortfjernede politiske Uvejr var Forløberne for det, der rasede over vore Hoveder baade i 1801 og i 1807, hvor Lynet slog ned i selve Danmarks Hovedstad. Det er ikke her Stedet at give en Udsigt over de Tanker og Me- ninger, der var Grundlaget for Englændernes Politik i 1801, ud- over hvad vi allerede i de indledende Bemærkninger har skitseret. Det var for at knække det bevæbnede Neutralitetsforbund, at Parker og Nelson drog ned til Østersøen, det bevæbnede Neutralitetsfor- bund, hvis Hovedsætning om Flaget som dækkende Ladningen, det havbeherskende Albion ikke vilde taale. Vi har ligeledes tidligere omtalt, at Barbareskernes Optræden og Loven af 29. Nivose i Frankrig i nogen Maade retfærdiggjorde vor Kon- voiering i Englændernes Øjne; men nu holdt Barbareskerne sig saa temmelig i Ro, og i Frankrig klippede Førstekonsulen med fast Haand de værste Vildskud bort paa Samfundet. England begyndte derfor at se med andre Øjne paa vor Konvoiering og begyndte derfor først og fremmest paa at fastholde sin Ret til at visitere Konvoierne. Dette Spørgsmaal var det farligste; der kunde rejses for os, thi paa den ene Side var vor Underlegenhed som Regel haabløs, naar den skulde ud- maales i Kanonmundinger, medens det paa den anden Side ikke gik an at vige en Tomme for denne Overmagt. Det første Faresignal vistes over for Svenskerne. Fregatten »Ulla Fersen« med Konvoi opfordredes til at tillade Visitation, og Che-